All the Streets Are Silent
Gaderne i New York har ligget stille under COVID 19-pandemien, men det var anderledes i starten af 90’erne. Dengang var de i rivende udvikling. To fremstående subkulturer af skatere og hiphoppere mødes i en symbiotisk kollision. Ud af dette møde fødes den streetkultur, som præger store dele af verdens storbymiljøer i dag, i både lydbillede og visuel æstetik. All the Streets are Silent skildrer æraen, hvor det opstod og gennem menneskerne, som var der, i New Yorks gader.