Ainbo - Spirit of the Amazon
I animationsfilmen Ainbo - Spirit of the Amazon stifter vi bekendtskab med pigen Ainbo, der lever sit liv i Amazonas-junglen. Alt virker idyllisk på overfladen, indtil Ainbo en skønne dag opdager, at hendes by er truet af mørke kræfter udefra. Langsomt går det op for hende, at der findes andre mennesker end dem, hun har været omringet af hele sit liv i sin hjemby i junglen. I samarbejde med de to totemdyr, bæltedyret Drillo og tapiren Vaca hjælpes den unge flok ad med at redde byen og folket, inden det er for sent. Det viser sig at blive en spændende og farefuld rejse, hvor venskaber bliver sat på prøve, og nye udfordringer venter forude.
Filmen er stærkt inspireret af både Moana og Frozen men også Pocahontas, hvor det åndelige og spirituelle er i fokus. I hyggelige og eksotiske rammer berører den også tidløse temaer som betydningen af venskab og udfordringen ved at finde sin egen vej i livet.
Instruktørerne bag filmen, Richard Claus og Jose Zelada, kaster sig ud i denne familiefilm og inddrager elementer fra både Løvernes Konge og Avatar. Førstnævnte instruktør står desuden også bag animationsfilmen The Little Vampire (2017).
Der lægges stemmer til hovedkaraktererne af Lola Raie, Naomi Serrano og Dino Andrade.
Ainbo - Spirit of the Amazon er en familiefilm, der byder på både adventure og komedie på højt plan. Den anbefales til børn over 7 år.
Vidste du, at…
Filmens manuskript er skrevet af Jose Zelada, der også er en af instruktørerne bag filmen? I et interview for Animation Magazine tilbage i 2020 udtaler han, at ”Ainbo giver os muligheden for at vise Amazonas på en mere ærlig, autentisk og troværdighed måde - fra det oprindelige folks synsvinkel.”
Instruktørerne bag filmen, Richard Claus og Jose Zelada, ønsker at bruge filmen til at skabe øget fokus på klimaproblematikken for kommende generationer? I filmen er der derfor stærke kontraster mellem natur og kultur.
Ønsker du at se Ainbo - Spirit of the Amazon? Hos Blockbuster kan du enten leje eller købe filmen og se den, når det passer bedst ind i din hverdag. Saml derfor hele familien til en hyggelig aften hjemme i sofaen i godt selskab med den modige og karismatiske jæger, Ainbo.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.