I det romantiske drama After Ever Happy møder vi atter hovedkaraktererne Tessa og Hardin, som bliver stillet overfor en ny sandhed, der viser, at de ikke er så forskellige fra hinanden, som de hidtil har været. Tessa er ikke den søde og ordentlige pige, som hun var i starten, og Hardin har skiftet den hårde, humørsvingende personlighed ud, som gjorde ham til den hårde fyr, der fik hendes hjerte til at slå. Deres nye sider af dem selv er noget, der bringer dem tættere sammen i at udforske hinandens forhold.
Efter at sandheden om parrets familier er kommet op til overfladen, har det kun været med til at styrke forholdet imellem dem. Men det viser sig, at Hardin gemmer på endnu en hemmelighed stor nok til, at Tessa overvejer at trække sig tilbage fra forholdet til sin soulmate. Hun står derfor til at skulle træffe en stor beslutning.
After Ever Happy er den fjerde film i rækken af After-film. Den følger efter de tidligere film After (2019), After We Collided (2020) og After We Fell (2021).
I hovedrollerne ses Josephine Langford, Hero Fiennes Tiffin og Louise Lombard. Josephine Langford har tidligere medvirket i Into the Dark (2019) og Moxie (2021). Hero Fiennes har haft en rolle i Private Peaceful (2012), mens Louise Lombard har spillet med i Hidalgo (2004).
Instruktøren bag filmen, Castille Landon, har tidligere stået i spidsen for filmene After We Fell (2021) og Fear of Rain (2021).
Vidste du, at…
Filmen er baseret på en fanfiction baseret på Harry Styles? Fortællingen er en del af fanfiction-bog-serien, der er udgivet af Anna Todd. Anna Todd startede med at udgive sine historier på litteratur-platformen Wattpad. I 2014 blev bogserien udgivet på tryk og oversat til flere forskellige sprog.
Filmen læner sig op ad Fifty-Shades-trilogien, som også var baseret på en fanfiction? Trilogien er baseret på en Twilight fanfiction med originaltitlen Master of the Universe. Den blev udgivet af James, der brugte pseudonymet ”Snowqueen’s Icedragon”.
Optagelserne til filmen startede tilbage i september 2020 før udgivelsen af den anden film i serien, After We Collided (2020)?
Skuespilleren Hero Fiennes Tiffin har spillet rollen som den unge Voldemort i Harry Potter-filmen Harry Potter og halvblodsprinsen (2009)? Desuden har han også arbejdet som model for bl.a. H&M og Dolce & Gabbana.
Har du lyst til at se After Ever Happy? Hos Blockbuster kan du nemt finde et stort udvalg af interessante og underholdende film, som du kan streame direkte hjemme fra din egen stue. Du vælger selv, hvorvidt du ønsker at leje eller købe film. Med After Ever Happy er der lagt op til en aften i ungdomskærlighedens tegn, når det romantiske drama udfolder sig på hjemmets lærred.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering men kan også forekomme på ældre film.*