Adèles liv - kapitel 1 & 2
Gymnasiepigen Adèle bor hos sine forældre og fører en ret sædvanlig teenagetilværelse med lektier, drenge og fester. Hendes skolegang går lidt op og ned, men hun er ret sikker på, at hun vil være lærer, efter hun har fået studenterhuen. Hendes far kokkererer den samme spaghetti hver aften, der går med at se TV ved middagsbordet, og få ord udveksles mellem dem. Adèles liv ændrer sig dramatisk, da hun møder den blåhårede, lidt ældre og drengede Emma. Først er Adèle usikker på sine følelser, men da hun først giver sig hen til kærligheden og elskoven, lærer hun både at hævde sig selv som kvinde og voksen. Sammen udforsker Adèle og Emma den sociale accept, seksualitet, og det følelsesmæssige spektrum af deres forhold. Instruktør Abdellatif Kechiche har skabt en kontroversiel og anmelderrost film bl.a. med sine langvarende, lesbiske sexscener og hudløse skuespil. Dens realisme og skuespil gik rent ind hos juryen i Cannes, der honorerede den med Guldpalmen i 2013.