Ad Astra er en science fiction-film, der foregår i vores umiddelbare fremtid. Astronauten Roy Mcbride bliver sendt ud i rummet på en yderst hemmelig mission, der har til formål at finde hans far, der har været forsvundet i rummet i 30 år. Faren blev sendt på en mission for at bevise eksistensen af fremmed liv, men på sin mission forsvandt han sporløst. Men nu er der tegn på, at Roys far stadig er i live. Men hans tilbagekomst ser ud til at true jorden, som vi kender den i dag.
Ad Astra
Vores solsystem bliver ramt af mystiske strømstød, der ikke stammer fra jorden, og de truer jordens eksistens. Roy McBride (Brad Pitt) bliver informeret om, at man kan spore strømmen tilbage til basen for The Lima Project. The Lima Project var en mission, der fandt sted for 26 år siden. Missionen havde det formål at finde liv i de fjerneste regioner i vores solsystem under ledelse af H. Clifford McBride (Tommy Lee Jones), som er Roys far. Dette bliver en mission, der fører dem til månen og videre til Mars, men det skal vise sig, at der er mange udfordringer undervejs i form af pirater og bavianer, som gør missionen endnu mere vanskelig end først antaget. Som de bevæger sig frem, finder de flere og flere brikker i det mystiske puslespil om The Lima Project og Cliffords forsvinden. Lykkes det dem at få sat en stopper for de mystiske strømstød, som i sidste ende kan blive jordens redning? Ad Astra udkommer på 50-året for månelandingen, og der kan drages tydelige paralleller til store film i samme genre, såsom Gravity, interstellar og Contact.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at titlen betyder “til stjernerne” på latin? Det bruges ofte som stenografi for “Per Aspera Ad Astra (gennem vanskelighederne til stjernerne)
Goofs
Roy benytter en tophemmelig laser til at sende en besked til Neptun. Med lysets hastighed ville det tage mere end fire timer for beskeden at nå frem til Neptun, og det ville tage mere end fire timer for Roys far om at respondere. Altså tilsammen mere end 8 timer. Roy er dog stadig i optagelsesstudiet, da han spørger, om det er lykkedes. Det er usandsynligt, at han har brugt så meget tid på at vente i det samme rum.
Citat
Roy: Jeg er rolig. Jeg har sovet godt - ingen mareridt. Jeg er aktiv og engageret. Jeg er bevidst om mine omgivelser og dem i min umiddelbare sfære. Jeg er opmærksom. Jeg er fokuseret på det essentielle - på eksklusion af alt andet. Jeg er usikker på fremtiden, men jeg er ikke bekymret. Jeg vil være afhængig af dem, der er tættest på mig, og jeg vil dele deres byrder, som de deler mine. Jeg vil leve, og jeg vil elske.
Se Ad Astra
Lykkes det Roy at sætte sine følelser i bero og løse den vigtige mission om at redde jorden fra udryddelse? Eller lader han sig bevæge for meget af en mulig genforening med sin far, som han i mange år troede var død? Køb eller lej* Ad Astra allerede i dag, og find ud af det. Husk, at du kun betaler for de titler, du ønsker at se.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.