About a Girl
Charleen er 15 år, melodramatisk, deprimeret og Kurt Cobains største fan. Hendes bedste veninde, Isa, er ved at blive alt for kedelig, hendes far er ude af billedet, og hendes mor har fundet sammen med hendes biologilærer. Selvom hun har en rimelig fed praktikplads, hvor hun gør lig klar til begravelser, beslutter hun sig en dag for at gøre en ende på det hele. Men forsøget mislykkes, og i stedet begynder hun at få øjnene op for, hvad livets lysere sider kan give hende.