About A Boy
Will Freeman er en rig fyr i 30'erne uden forpligtelser af nogen art. I sin jagt på kvinder opfinder han en imaginær søn og begynder at deltage i møder for enlige forældre. I forbindelse med en af sine affærer møder han den 12-årige Marcus, der har problemer i skolen. De bliver venner, og mens Will lærer Marcus at begå sig, så hjælper Marcus Will med at blive voksen.