Abepigerne
15-årige Emma har høje ambitioner om at nå langt inden for konkurrenceridning, da hun starter på en ny rideskole. Blandt skolens elever er den jævnaldrende Cassandra, som med en klike af piger i ryggen, straks udfordrer Emma i psykologisk magtkamp. Trods konkurrencen blandt pigerne opstår der en spirende seksuel tiltrækning mellem de to, der skaber dybe, konfliktfyldte følelser i Emma. Abepigerne modtog en special mention-pris på Berlins filmfestival i 2011 og på festivalen i Göteborg blev den belønnet med bl.a. Kritikerprisen.