Hvad gør man, når ens bedste veninde pludselig forsvinder? I A Simple Favor lærer vi to moderne kvinder at kende - men én af dem bærer på en hemmelighed, den anden ikke kender til. En enkelt tjeneste for en veninde kan pludselig lede til tvivl omkring relationen, man har til hinanden, og de gode tjenesters ånd bliver sat på prøve. Kender vi egentlig hinanden under overfladen, og er det en illusion at tro, at man gør? Måske er venskab mere end at dele slibrige og sjove historier. Måske er venskab at blive fyldt med bekymring, når det går den anden person uvel.
A Simple Favor
To travle kvinder og mødre krydser veje, da børnene går i skole sammen. Stephanie er video-blogger, og Emily er PR-arbejder i et modefirma. De to udvikler et nært bånd og betror sig til hinanden. Der opstår bump på vejen både i kvindernes personlige liv og arbejdsliv, og dem deler de med hinanden. Da Emily beder Stephanie om at passe børnene, siger hun selvfølgelig ja. Efter to dage uden svar fra Emily opstår bekymringen. Emily har ikke hentet sin dreng, og heller ikke på arbejdet har de hørt noget fra Emily. Stephanie får kontakt til Emilys mand, Sean, som fortæller, at det lyder, som noget Emily kunne finde på, når hun ved, at hendes barn er i sikre hænder. Politiet bliver involveret, men er Emily bare forduftet på grund af problemer med Sean, eller er der noget andet på færde? Stephanie tager sagen i egne hænder… For hvad er der sket med Emily? Kan en enlig mor finde sin betroede veninde, selv når politiet og husbonden ikke nødvendigvis spiller på samme hold? Når vi bliver ældre, indser vi måske, at vores venskaber er vigtige, og at man skal tage vare på hinanden og være loyale mod hinanden, selv i de svære tider.
Vidste du at?
Trivia
Vidste du, at den gin, der bliver brugt i de martinis, som Anna Kendrick og Blake Livelys roller drikker, er af mærket Aviation Gin, som er et mærke, der er ejet af Blake Livelys mand, Ryan Reynolds?
Goofs
Da Emily og Stephanie træffes den allerførste gang i Emilys hus, fjerner Emily sine armbånd fra håndleddet. Men hun fjerner dem to gange fra højre håndled.
Citat
Emily: Stephanie. Jeg har brug for din hjælp.
Stephanie: Er du okay?
Emily: Jeg har det fint, men jeg har brug for en tjeneste. Kan du komme over?
Se A Simple Favor
Er du klar på en hyggelig film med to gæve skuespillerinder? Se den med din søster, mor eller nyd den for dig selv! Filmen er en sårbar påmindelse om, at vi skal huske at have hinanden kær imens vi kan, for livet er trods alt kort. Du behøver intet abonnement for at se A Simple Favor på Blockbuster. Du køber eller lejer nemlig kun de titler, du ønsker at se. Det synes vi er mest fair. Så hvad venter du på? Køb eller lej* A Simple Favor hos Blockbuster allerede i dag.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme at nogle film i perioder kun kan købes.
Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.