100 % ulv
Kan Freddy vise sit værd som fremtidig leder af varulvene?
100 % ulv er en animationsfilm for hele familien om et hemmeligt samfund af varulve, som den unge og dumdristige Freddy Lupin – hvis alt går vel – vil skulle lede en skønne dag. Helt så godt går det ikke lige fra start, for da han patruljerer nærområdet en nat, kommer Freddy i sin uforsigtighed til at afsløre varulvenes eksistens for menneskene og forårsager tilsyneladende en dødsulykke for sin far, der prøver at gøre alt godt igen. Freddys far ledte flokken, og tabet af ham rammer den dybt.
Oplevelsen sætter dybe ar i Freddys sjæl, og hvor hans status blandt flokkens andre varulve lider et knæk dengang, bliver det blot værre seks år senere, hvor Freddy transformerer sig fra dreng til ulv for første gang – og bliver til en puddel. Freddy får en chance for at bevise, at han er en rigtig varulv, der kan lede flokken. Han får en frist til at bevise sit værd, og overskrider han den, bliver han udstødt af flokken. Dette sætter rammen for et actionfyldt eventyr, hvor Freddys mod og evner til at stole på de venner, han møder på sin vej, bliver prøvet. 100 % ulv er en fængende film for alle aldre.
Vidste du at?
100 % ulv er baseret på børnebogen fra Jayne Lyons af samme navn. 100 % Wolf, som den engelske titel på bogen lyder, udkom i 2008 og har en 2’er fra 2009 med titlen ”100 % Hero”.
Trivia
Filmen er produceret af australske Flying Bark Productions med base i Sydney. Studiet har flere årtier på bagen og mange animationsfilm og -serier bag sig. I 2021 har de produceret ”What If…?”-tv-serien, der er baseret på Marvel-superheltetegneserier og de moderne filmatiseringer heraf.
Citat
Freddy: ”I’m ready to be 100 % wolf!.”
Se filmen
100 % ulv er et flot animeret eventyr, som dine børn vil elske. Køb eller lej derfor filmen her på blockbuster.dk. Sværere er det ikke end, at du opretter en gratis profil og så vælger, hvordan du ønsker at få filmen. Ved leje får du op til 48 timer til at se filmen færdig, hvor uret begynder at tikke fra afspilningens start. Ved køb kan du se – og gense – filmen så ofte, du og børnene har lyst til.
*Bemærk: Grundet rettighedsaftaler kan det forekomme, at nogle film i perioder kun kan købes. Dette vil oftest kun være de første par uger efter lancering, men kan også forekomme på ældre film.