Blockbuster er stolte af at være hovedsponsor på CPH:DOX – en af verdens største dokumentar-filmfestivaler – der finder sted 20.-31. marts 2019. Har på siden kan du finde nogle af højdepunkterne fra festivalens historie samt lade dig inspirere af CPH:DOX’ egne anbefalinger af vores mere end 350 dokumentarfilm. God fornøjelse!

Vi har samlet over 350 dokumentarfilm

Udforsk dokumentar siden

CPH:DOX - Copenhagen International Documentary Film Festival

CPH:DOX blev grundlagt i 2003 af festivalens nuværende direktør, Tine Fischer. Med støtte fra både branchen og den nationale presse voksede festivalen fra et besøgstal på 14.000 i det første år til et rekordstort besøgstal i 2018 på langt over 100.000. CPH:DOX viser ikke blot dokumentar-film, men forankrer filmene i samfundet gennem debatter, artist talks, events og masterclasses. I håbet om at skabe reel social forandring søger CPH:DOX at være et rum for refleksion, demokratisk dialog og meninger på tværs af befolkningen og derved sikre, at filmene og deres tematikker lever videre, efter tilskuerne har forladt biografsalen.

På CPH:DOX finder du alt fra de store internationale dokumentarister over de unge talenter til den snævre videokunst i feltet mellem det cinematiske og museale, og du finder såvel danske som udenlandske film. Fælles for dem alle er, at de er de mest øjenåbnende og modigste film fra hele verden. Uanset om emnet er politisk, filosofisk, eksperimentelt eller belyser en snæver del af verden, udvider og facetterer dokumentarfilm altid modtagerens opfattelse af virkeligheden.

KONKURRENCER PÅ CPH:DOX

Hvert år uddeles der under festivalen filmpriser i forskellige kategorier. De seks internationale konkurrencer på CPH:DOX 2019 er disse:

• DOX:AWARD: De bedste og mest originale dokumentarfilm.
• F:ACT AWARD: Dedikeret til film i feltet mellem dokumentarisme og dybdegående journalistik.
• NORDIC:DOX Award: De bedste, nye film fra de nordiske lande.
• NEW:VISION Award: Konkurrence for kunstfilm og grænsesøgende eksperimenter, både i det korte og lange format.
• POLITIKENS PUBLIKUMSPRIS: 10 film nomineret i forsvaret for kunstnerisk frihed.
• NEXT WAVE: For unge, originale filmskabere og nye talenter.

BLOCKBUSTER STØTTER CPH:DOX OG DANSK FILM

Blockbuster har en strategi om at støtte dansk film i alle lag og på alle niveauer og støtter derfor CPH:DOX, ligesom vi også støtter CPH PIX, Bodilprisen og Robert Prisen – Danmarks svar på Oscar-uddelingen. Hvert år streamer vi live fra Robert-prisuddelingen (se sidste års show her: www.blockbuster.dk/robertprisen).

Vi støtter nogle mindre filmfestivaler, fx genrefilmsfestivalen Blodig Weekend for horror- og genrefilm. Vi støtter desuden hele vækstlaget gennem HUGO Awards, de studerende på Film- og Medievidenskabs prisuddeling, ligesom vi støtter forskellige produktioner af kortfilm, serier og webisodes. Med denne støtte er vi med til at udvikle selve måden, vi alle ser film på - fx gennem test af nye formater og nye medier og kanaler. Blockbuster ønsker at spille en aktiv rolle i udviklingen og i udbredelsen af dansk film, som ikke bare er en grundsten i vores streaming-univers, men grundlaget for en stærk dansk filmkultur.

Loading spinner