Disney-studiet har skabt nogle af de mest elskede film nogensinde – fra klassikere som ’Snehvide og de syv små dværge’ og ’Løvernes konge’ til moderne hits som ’Frost’ og ’Vilde Rolf’. Her på siden har vi samlet alle de største Disney-hits – både animation og live-action – der med deres ofte universelle appel kan nydes af både børn, unge og voksne. God fornøjelse!
Uanset om man er barn af 50erne eller 90erne, er man blevet smittet med den helt særlige magi, der er helt unik for Disney film. Hvem har ikke brug for en tur på det flyvende tæppe, en svingom med syv små dværge eller et slag bue og pil i Sherwoodskoven i ny og næ?
Der var engang to brødre. Den ene hed Roy, den anden hed Walt. Sammen delte de navnet efternavnet Disney. I 1923 drog de sammen til Los Angeles med en masse håb og en god fantasi. Roy var god til forretning, Walt var god til at tegne. Han var faktisk så god, at han hurtigt fik solgt sine første tegneserier om Alice. De blev solgt fra brødrenes firma Disney Brothers Cartoon Studio, som på Roys opfordring dog hurtigt skiftede navn til Walt Disney Studio. Nogle år senere tegnede han en helt særlig figur, der skulle blive grundlaget for Disney film. Figuren hed Oswald the Lucky Rabbit. Men på grund af nogle rettighedsproblemer måtte Walt finde andre veje. I stedet for at starte forfra, tog han basen fra Oswald og ændrede nogle småting. Oswald blev til en mus, nærmere bestemt Mickey Mouse, og nu var Disney film for alvor på landkortet. I 1928 udkom den ikoniske Steamboat Willie og blev en øjeblikkelig succes. De næste 10 år udbyggede Disney universet med legendariske figurer som Anders And, Fedtmule og Pluto.
I 1934 blev det første frø plantet til det træ, vi i dag kender som Disney film. Her fortalte Walt nemlig sin gruppe af tegnere, at han havde planer om at lave en spillefilm. Han fortalte dem historien om Snehvide og de syv små dværge, som de endte med at arbejde på de næste tre år. Til jul i 1937 udkom den første klassisk animerede spillefilm nogensinde, og succesen var overvældende. Det blev hurtigt den bedst sælgende film nogensinde, og Walt Disney havde nu luret, at fremtiden lå i animerede spillefilm. Over de næste fem år udkom Disney film som Pinocchio, Fantasia, Dumbo og Bambi. De blev dog ikke kassesucceser, da en vis verdenskrig gjorde det svært at sælge dem udenlands. Men Disney lod sig ikke slå ud. I denne mere træge økonomiske tid brugte Disney i stedet tiden på at finpudse tegne- og animationsteknikken, så de igen var et skridt foran, når verden igen var klar til Disney film.
I 1950 begyndte det at se lysere ud for Disney film. De lagde hårdt ud med en historie om en undertrykt søster, der får syet en kjole af en masse mus og mister en sko. Siger det jer noget? Askepot sparkede døren ind til en af de mest magiske perioder i Disney films historie. Det blev en tid, der definerede et begreb som Disney-prinsessesen med film, der udover Askepot tæller Alice i Eventyrland og Tornerose. Perioden bød også på en hyldest til barndommen med Peter Pan, en episk kærlighedshistorie i hundeperspektiv med Lady og vagabonden og mange, mange flere Disney film, vi i dag anser som klassikere. Perioden fik dog en naturlig og vemodig udtoning. Historien om Mowgli i Junglebogen blev den sidste film, Walt Disney selv arbejdede på før sin død i 1966. Herefter røg Disney film ud i noget af en identitetskrise, der varede op imod 20 år. På trods af en stor nedgangsperiode formåede Disney dog stadig at skabe vidunderlige og uforglemmelige film som Aristocats og Robin Hood. Det var også i løbet af disse år, at lidt mindre, men ikke desto mindre glimrende, film som Mads og Mikkel og Mesterdetektiven Basil Mus udkom – så helt galt gik det selvfølgelig aldrig for Disney filmene.
Intet fald uden genoprejsning. Det lyder som en Disney film i sig selv, men det gælder også den overordnede historie bag Disney. For i 1989 skete der noget. Disney tog eventyret tilbage – og det var endda dansk. Den lille havfrue fik premiere og blev en gigantisk succes. Herefter gik det kun én vej for Disney film, og det var opad. I 90erne spyttede de den ene nyklassiker ud efter den anden. Det være sig en monsterromance som Skønheden og Udyret, mellemøstlig magi i Aladdin eller majestætisk savannefortælling i Løvernes konge. Og så har vi slet ikke nævnt andre Disney film som Klokkeren fra Notre Dame, Herkules eller Tarzan! 90erne var et overdådigt årti for Disney film, der har skabt helte, heltinder, skurke og myter for en hel generation. I midten af årtiet skete der dog noget helt specielt i et andet firma end Disney. Et selskab kaldet Pixar lavede en film om legetøj, der ikke blot var en vedkommende og sjov historie. Den lancerede en helt ny form for computeranimation, der skulle ændre branchen for altid.
Filmen var selvfølgelig Toy Story, der ligeledes blev et kultfænomen for en hel generation. Med sin mere virkelighedsnære animationsstil og popreferende historier skød de hurtigt tilvejrs og fulgte succesen op med Græsrødderne i 1998 og Toy Story 2 i 1999. I 00erne skulle Pixar film blive til det toneangivende animationsselskab for resten af industrien. Den ene publikums- og anmeldersucces fulgte efter den anden. Vi nævner i flæng Monsters, Inc., Find Nemo, De utrolige, Biler, Ratatouille og Op. Det er ikke svært at forstå, at Disney ikke lod muligheden glippe, da man fik chancen for at købe Pixar film i 2009. Siden har de under navnet Disney Pixar film holdt niveauet med nyere hits som Inderst inde, Modig og Coco. Parallelt med disse har Disney lavede sine egne biografbaskere som Zootropolis, Vaiana og Frost. Der er ikke mange fingre at sætte på hverken Disney films- eller Disney Pixar films bagkatalog, og vi har samlet dem alle sammen til jer her. Så hvis du har søgt efter at se Disney film online, er du kommet til det rette sted: Blockbuster.dk!