Superhelte-genrens nok mest ikoniske skikkelser, Batman og Superman, har i mange år været DC Comics spydspidser, men de senere år har andre DC-koryfæer som Wonder Woman, Aquaman og Jokeren langt om længe fået deres egne film. Her på siden har vi samlet alle film baseret på DC-forlag, der ofte er en smule mørkere i tonen end Marvels film. God fornøjelse!
I disse tider findes der næppe en filmgenre med større fantilslutning, kulturel indflydelse eller ikondyrkelse som superheltegenren. I løbet af de sidste 20 år har genren erobret biograferne verden over og placeret sig i toppen af indtjeningslisterne. Særligt de sidste 10 år har Marvel Studios spredt sin skygge over verdenskortet med sine både individuelle og kollektive Avengers-film, hvor superhelte som Spider-Man, Iron Man og Captain America kæmper for at redde verden. Alligevel tilhører de største superhelteikoner stadig et andet univers. De største guder i superheltepantheonet er og bliver stadig Superman og Batman, som tilhører DC Universet. Siden slutningen af 30erne har DC Comics været toneangivende i superheltetegneserierne, og de var ligeledes de første til at skabe superheltesucces på det store lærred med Batman i 60erne og Superman i 70erne og 80erne, før det for alvor tog fart i 90erne med en voksen genfortolkning af Batman mytologien. Men DC Comics film er meget andet og mere end blot Superman og Batman. DC Comics film inkluderer også superhelte som Wonder Woman, Green Lantern, Watchmen eller deres svar på Avengers: Justice League. På denne side har vi samlet alle DC Comics film, inklusive alle de fremragende animationsfilm, så du kan vælge og vrage mellem dine yndlingssuperhelte fra det dystre DC univers.
Han er den første, og han er den største. Superheltenes svar på Jesus, Overmennesket eller bare den ultimative spejderdreng. Fortolkningerne af manden, der blev født på planeten Krypton for siden at blive vattet journalist og altovervindende superhelt på planeten Jorden, er mange. Superman havde længe været en institution for DC Comics i deres tegneserier, men bredte for alvor superhelteentusiasmen ud til det brede publikum i 1978, da DC Comics filmen Superman havde premiere. Under instruktion af den garvede Richard Donner og med den perfekte Christopher Reeves i hovedrollen som Kal El, Clark Kent eller bare Superman fik vi præsenteret myten om manden med den dobbelte identitet, der kæmper mellem sit ansvar for at redde verden og samtidig tilpasse sig en verden, han ikke er født ind i. Som legendarisk modspil har Christopher Reeves selveste Gene Hackman, der indtager rollen som ærkefjenden Lex Luthor. I både Superman og Superman 2 forsøger Lex Luthor at indtage verdensherredømmet og gøre det af med Superman, der samtidig kæmper for at bibeholde verdens orden. Christopher Reeves iførte sig ligeledes den blågule trikot i de to sidste DC Comics film og Superman i denne omgang frem til 1987, hvor den fjerde film konkluderede DC Comics films store indtræden på Hollywood-scenen. Efter det skulle der gå næsten 20 år, før DC Comics film vendte tilbage med en ny omgang Clark Kent, Lois Lane og Lex Luthor. Det var med den passende titel Superman Returns, at vi nu kunne nyde kæmpestjernen Kevin Spacey stjæle showet som Lex Luthor, mens det mere ukendte navn Brandon Routh fik sit gennembrud som Superman. Et par år senere indledte Marvel deres jagt på verdensherredømmet med Iron Man, hvilket pressede DC Comics til at tænke nyt. Derfor startede sagaen om Superman og resten af DC Comics’ figurer forfra med et brag i 2013, hvor Zack Snyder instruerede DC Comics filmen Man of Steel. Det skulle blive starten på det, vi i dag kender som DC Extended Universe, der indeholder de individuelle historier om Wonder Woman, Aquaman mfl., samt de kollektive actionbaskere om Justice League og Suicide Squad.
Det er muligt, at Superman på verdensplan og historisk set er den største superhelt. Men hvis du spørger generationer fra de sidste 20-30 år, om hvem den foretrukne forbryderbekæmper er, så vil svaret med al sandsynlighed være nattens ridder: Batman. Batman har eksisteret så godt som lige så længe som Superman og ligeledes sat et indiskutabelt præg på kulturen op gennem det 20. og 21. århundrede. Som det mørke, tragiske modstykke til Supermans lysende sol har Bruces Waynes dystre smil charmeret læsere og seere verden over i mere end en menneskealder. Men faktisk var det en ganske anden type Batman, der første gang indtog biograflærredet helt tilbage i 1966. DC Comics havde i længere tid haft stor succes med deres lalleglade tv-serie om Batman og Robin med den sidenhen kultkårede skuespiller Adam West i rollen som flagermusemanden. Det første altså til den første deciderede DC Comics film på Batman – The Movie, der stadig kan få mange mennesker til at nynne med, når titelmelodien fra den DC Comics film høres. Det var dog først i 1989, at det sprang fuldstændig i luften for Batmans verdensomspændende popularitet, der har varet ved lige siden. Den største DC Comics film til den dato, Tim Burtons Batman, satte ganske enkelt nye standarder for popkulturelle fænomener. Dels med sin elevation af tegneserier til dyster voksenunderholdning, dels med sit unikke soundtrack af popstjernen Prince og ikke mindst med kæmpestjerner som Michael Keaton, Kim Basinger og selveste Jack Nicholson i de bærende roller. DC Comics film så sig ikke tilbage her fra. Den næste DC Comics film kom allerede i 1992 med Batman Returns, hvor Danny DeVito kunne nydes som Pingvinen og Michelle Pfeiffer som Catwoman. I 1995 og 1997 kom DC Comics filmene Batman Forever og Batman & Robin med stjerner som Val Kilmer, Jim Carrey, Tommy Lee Jones, George Clooney, Uma Thurman og Arnold Schwarzenegger.
Herfra fulgte en mindre identitetskrise for DC Comics film og ikke mindst deres to største ikoner; Batman og Superman. Forskellige bud blevet overvejet og fundet for lette, før vi i 2005 igen kunne se den kappeklædte retfærdighedsridder vende tilbage i Batman Begins under ledelse af en vis Christopher Nolan. Nolan satte en helt ny stil for Batman og DC Comics film i det hele taget. Med en mere realistisk og rå tone blev Batman hevet fra gudestadiet og ned på gadeplan, som den crime fighter og detektiv han særligt er i mange af DC Comics’ tegneserier. Denne stil forudsatte gennem hele Nolans trilogi med Christian Bale i hovedrollen, der blandt andet har givet os den måske bedste superheltefilm nogensinde i The Dark Knight med en uafrystelig og Oscarbelønnet præstation af Heath Ledger i rollen som Jokeren. Trilogien kulminerede i 2012 med det episke storværk af en DC Comics film The Dark Knight Rises. Derefter smed Nolan tøjlerne, da Batman skulle genopfindes igen til det DC Extended Universe, der indledtes med Man of Steel i 2013. Det skete i superheltebraget, alle fans havde ventet på. I 2016 havde DC Comics premiere på Batman vs. Superman: Dawn of Justice. Bygget på det legendariske tegneserieforlæg The Dark Knight Returns af Frank Miller, fik vi historien om den afdankede Batman, der genoptager superheltegerningen for at stoppe en Superman, der ifølge Bruce Wayne ikke længere kæmper i de rigtiges interesse. DC Comics filmen blev den reelle kickstart for det nye DC Extended Universe, der i skrivende stund har endnu flere film om Wonder Woman, Superman og selvfølgelig Batman i støbeskeen.