Hos Blockbuster går vi meget op i at have det bedste udvalg af film til alle aldre og i alle genrer. Og det inkluderer selvfølgelig også børnefilm til familiens yngste medlemmer. Som barn er det fantastisk at fordybe sig i en god og underholdende film og glemme alt om omverdenen for en stund – om det så er i bilen på vej til familiebesøg, som afslapning efter en overvældende dag i skolen eller som hyggestund fredag aften med lidt slik. Men børnefilm er ikke nødvendigvis kun for børn – gode børnefilm kan være en fantastisk beskæftigelse, som hele familien kan samles om og hygge sig med. Og så er det heller ikke forbudt at se en børnefilm alene en gang imellem, selvom du ikke længere er et barn. Tjek vores sortiment af børnefilm ud, hvor der er masser af film og serier til enhver smag - uanset alder.
Vores mere end 1.000 film store sortiment af børnefilm består af mange forskellige genrer, så der er noget for enhver smag. Du kan bl.a. finde de helt nye filmhits, ligesom du kan finde de gamle, velkendte klassikere. Vi har også et stort udvalg af animationsfilm i alt fra gamle tegnefilm, som kan gøre selv bedsteforældrene nostalgiske, til spritny computeranimation. Du finder selvfølgelig også både danske og udenlandske børnefilm, så vi kan garantere rig mulighed for mange timers skøn underholdning for hele familien. Vi får løbende nye børnefilm ind, og sortimentet bliver hele tiden opdateret, så I kan finde den helt rigtige børnefilm til enhver lejlighed eller hyggestund. Så læn jer tilbage, og undersøg det store udvalg. Hvis I finder flere film, som I godt kunne tænker jer at se, så gem dem under ’Min ønskeliste’ ved at trykke på det lille hjerte ved filmen. På den måde bliver det nemmere at finde tilbage til familiens yndlingsfilm.
Vi har selvfølgelig også børnefilm fra de helt store filmselskaber; Pixar, Dreamworks og Disney. Har vi ikke alle sammen en Disney-film eller to, som vi kan se om og om igen uden nogensinde at blive træt af dem? Måske er din familie helt vilde med at gense de gamle Disney-klassikere som ’Snehvide og de syv små dværge’ og ’Bambi’. Eller måske er det blevet en fast tradition at se ’Løvernes konge’ hver fredag efter skole? Eller er det hellere de nyere hits som ’Frost’ og ’Vilde Rolf’, som børnene råber på? Uanset hvilken Disney-film, der er din, dit barns eller din families favorit, så kan I nemt finde dem hos Blockbuster og se dem igen og igen (og igen) på hjemmesiden.
Er dit barn optaget af nogle af de mange skønne filmserier for børn, så kan du også finde dem her hos Blockbuster. Vores store sortiment byder på alle de kendte børnefilmsserier til alle aldre, bl.a.:
- Toy Story
- Barbie
- Lego
- DC Comics-tegnefilm for børn
- Ice Age
- Spy Kids
- De 5
- Kung Fu Panda
- Sådan træner du din drage
- De utrolige
- Harry Potter
Der er altså ingen undskyldning for ikke at hoppe i nattøjet, finde slikskålen frem og slappe helt af til et filmmaraton med alle yndlingsheltene.
Vi har selvfølgelig også samlet de mest populære danske børnefilmsserier. Her kan du bl.a. finde alle ’Min søsters børn’ og ’Far til fire’-filmene, til når hele familien skal samles om fjernsynet. Du kan også finde filmene om den seje Iqbal, om superhelten Pelle aka Antboy, samt om Skammerens Datter, Dina, der kan få folk til at skamme sig, når hun ser dem i øjnene. For de lidt ældre børn kan du også finde filmserierne ’Karla’, ’Max Pinlig’ eller ’Tempelriddernes skat’. Der er altså rig mulighed for at finde en god filmserie, som du og dit barn vil elske og kan have glæde af i mange timer.
Film er ikke kun for de lidt ældre børn – vi har også film og filmserier til de helt små, som endnu ikke er klar til at se ’Far til fire’ eller ’Harry Potter’. Var du glad for ’Postmand Per’ som barn? Det kan du nemlig også finde hos Blockbuster. Eller er dit barn én af de mange, der er helt vilde med ’Gurli Gris’? Eller ’Peter Plys’ og ’Paw Patrol’? Film er ikke bare underholdning, men kan også være god læring for også de helt små. Derfor rummer vores sortiment også alle yndlingsfilm og -programmer for selv de yngste medlemmer af familien.
Vil du gerne gense klassikerne, der har formet din egen barndom - og måske introducere dit barn til de selvsamme film? Så har vi samlet flere af de største børnefilms-klassikere fra ind- og udland. Bliv inspireret af vores store udvalg af danske børnefilmsklassikere som ’Krummerne’, ’Snøvsen’ og ’Guldregn’. Vi har også de højtelskede filmatiseringer af Ole Lund Kierkegaards bøger og Wikke & Rasmussens film. Derudover har vi også et stort udvalg af de udenlandske klassikere.
Hvad med at gense de hyggelige Astrid Lindgren-filmatiseringer med Pippi og Emil fra Lønneberg i hopla? Eller de underholdende Asterix og Obelix, de spændingsfyldte og eventyrlige ’Narnia’-film eller nostalgiske ’Den uendelige historie’.
Vi er sikre på, at du – stor som lille – kan finde lige netop den børnefilm, du leder efter. God fornøjelse!