Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Smølferne

Sæson 1
32 afsnit
Ned til: Køb 299,-

Pris som konfigureret: 299 ,-

Pris som konfigureret: 299 ,-

Handling:
Smølferne er nogle gode små blå væsner, der ikke er mere end tre æbler høje. De bor i skoven og lever et fredeligt liv, undtagen når de møder den onde Gargamel, hvis højeste ønske er at komme af med Smølferne.
  • Udgivelsesår: 1990
Ned til: Køb 299,-

Pris som konfigureret: 299 ,-

1: Afsnit 1

*DANSK TALE* Hogotha forklæder sig som den gyldne Smølfepris for at fange Smølferne, så hun kan bruge dem som en vigtig ingrediens i sin skønhedscreme. Forfængelighedssmølf får hende til at prøve hans opskrift og inden længe er den onde troldkvinde dækket med mudder og sendt over bakkerne til Gargamels hus.

2: Afsnit 2

*DANSK TALE* Efter et vildt eksperiment er Klodsetsmølf i stand til at gemme uendelig viden i sin hukommelse. Gargamel fanger ham og forsøger at få ham til at afsløre Gammelsmølfs usynlighedsformel, men Klodsetsmølf snyder ham ved at give ham de forkerte ingredienser. Da Brillesmølfs hus brænder ned, flytter han ind hos sine Smølfevenner. Men én efter én sparker de ham ud på grund af hans indblanding.

3: Afsnit 3

*DANSK TALE* Gammelsmølf giver Sygesmølf en speciel creme, der vil gøre ham rask. Men han svækkes hurtigt igen, da han opdager, at det er Smølfebærmarmelade, Gammelsmølf har brugt. Musiksmølf indgår uforvarende en kontrakt med en skyggeskribent til en symfoni, som holder ham fanget i en spøgelsesagtig natklub på livstid! Gammelsmølf kræver en nævningesag med spøgelsesagtige nævninge, og dommeren finder Musiksmølf uskyldig og skyggeskribenten skyldig i plagiat.

4: Afsnit 4

*DANSK TALE* Gammelsmølf samler en besætning og sejler til Smølfebærøen, da Gargamel har dræbt alle Smølfebærtræerne på nær ét for at fange Smølferne. Gargamel følger efter smølferne, men endnu en gang mislykkedes det at fange dem, da heksen af Smølfebærøen sender sine næsespisende måger efter dem.

5: Afsnit 5

*DANSK TALE* Heksen Hogotha lover Gargamel en magisk fløjte, hvis han vil introducere hende til sin drømmetroldmand. Men de bedrager hinanden: Gargamel klæder sig ud som troldmand, og Hogotha's magiske fløjte er kun en fuglefløjte. Gargamel sætter en magisk klokke på Azraels hale, som vil føre ham til smølferne. Gammelsmølf narrer ham med sin magi, og katten fører troldmanden til Big Mouth i stedet for til de velsmagende smølfer.

6: Afsnit 6

*DANSK TALE* Da troldmanden Gargamel og Hogotha var på en mission for at ødelægge smølfernes Halloweenfest, fangede de Søvnigsmølf, der ved en fejl var farvet rød af Moder natur. Gammelsmølf og smølferne hjælper Søvnigsmølf med at flygte, mens Moder natur og Far tid, hjælper Søvnigsmølf med at blive blå i rette tid til Halloweenfesten.

7: Afsnit 7

*DANSK TALE* Smølferne hjælper den gode fe og hendes søn med at overliste den onde fe, der forsøger at tage sønnens magiske rangle. Natursmølf er overbevist om, at han kan helbrede alle væsener. Selv den tossede kat Azrael, efter den har fået sin pote i en fælde. Azrael bliver helbredt og den føler sig fristet til at bo hos smølferne, men løber alligevel tilbage til Gargamel, og fører sin gamle mester væk fra Smølfelandsbyen.

8: Afsnit 8

*DANSK TALE* Drømmesmølf ønsker at være konge efter at have læst en historie om en. Hans skib bliver suget ned i en strømhvirvel og befinder sig pludselig i puslingenes land, der mener at Drømmesmølf er deres længe ventede konge. Da han møder puslingenes fjender, erfarer han de overhovedet ikke er bange. Drømmesmølf slår hovedet og vågner op for at opdage det bare var en drøm, men finder en juvel i huen, magen til dem som puslingerne graver op fra minen. Perleglitter er en forfængelig alf, der er ked af at hendes magiske spejl fortæller hende, at Pyntesmølf er den smukkeste og ikke hende. Derfor kidnapper hun Pyntesmølf, men resten af smølferne kommer til undsætning. Perleglitter indser det var en fejl og de bliver venner.

9: Afsnit 9

*DANSK TALE* Klodsetsmølfs eventyr fører ham over en flod til Valmuehulen. Dér møder han alferne - nogle charmerende og velskabte væsener, hvis fjender, Vortetudser, vil møde smølferne på en uforudset måde.

10: Afsnit 10

*DANSK TALE* Den onde troldmand Gargamel ønsker at skabe et monster. Et forfærdeligt, gigantisk, frygteligt væsen som skal ødelægge alle Smølferne! Men Gargamel begår en lille fejl, og resultatet vil overraske ham og hans kat Azrael. I Quarrel Slottet hører man aldrig et venligt ord. Både troldmanden Selwyn og hans heksepartner Tallulah bruger al deres tid på at skændes. Deres kæledyr søger tilflugt i Smølfernes landsby. Men noget frygteligt vil ske.

11: Afsnit 11

*DANSK TALE* Uheld sker, og denne gang er det Skæmtesmølfs fejl. Det ender med hans skygge får sit helt eget liv! Og skyggen elsker at drille alle landsbyens smølfer. Den onde troldmand Gargamel har fanget Smølfine. Han vil give hende et sandhedsserum, så han kan få alle Gammelsmølfs hemmeligheder. Men Gargamel begår en stor fejl og giver Smølfine et forkert serum.

12: Afsnit 12

*DANSK TALE* Gargamel har smidt så meget giftigt pulver i sin slim-dam, at vandet bliver fortryllet. Gargamel falder i den fortryllede dam og bliver pludselig langt mindre, end han ville ønske. Faktisk så lille at Gammelsmølf redder ham!

13: Afsnit 13

*DANSK TALE* Gnavnesmølf, der hader alting, hader sin egen fødselsdagsfest så meget, at han gemmer sig i Skyggesumpen. Her møder han mærkelige væsener og fremmede eventyr, mens de andre Smølfer leder efter ham. Den onde troldmand Gargamel skaber en magisk formel, der fordobler alt han rører. Og pludselig er der seks Brillesmølfer! Dette skaber nogle interessante situationer i landsbyen og også for Gargamel.

14: Afsnit 14

*DANSK TALE* En hård vind blæser smølfernes vindmølle væk, med flere af smølferne indeni. Tager Klogesmølf fejl, eller er noget uretfærdigt ved at ske? Bliver smølferne, der er fanget i vulkanens krater, reddet? Vil Brillesmølf holde sin mund, bare et øjeblik?

15: Afsnit 15

*DANSK TALE* En drage terroriserer smølfernes landsby. For at stoppe dragen skal smølferne finde den kinesiske rejsende. Heldigvis kan Gammelsmølf forstå den fremmedes specielle skikke og endda tale et par ord. Syg og træt af ikke at være værdsat, afslutter Manden i Månen sit job og går på pension på Jorden i smølfernes landsby. Men månens fravær ødelægger smølfernes skikke, så Moder natur og Fader Tid bliver inddraget.

16: Afsnit 16

*DANSK TALE* Der er en præmie til de sødeste smølfekæledyr. Babysmølf kommer med et sødt, dejligt og kærligt kæledyr, som alle forelsker sig i. Men kæledyret er skabt af Gargamel, den onde troldmand, der er opsat på at udrydde smølferne! Brillesmølf ønsker desperat at blive mere som Gammelsmølf. Kan en hårkur være svaret? Lykkes det endelig Gargamel at fange smølferne? Findes visdommen i skægget?

17: Afsnit 17

*DANSK TALE* Tryllesmølf stjæler en af Gargamels magiske trylleformularer, men det slår fejl og han forvandles til en drage. Gammelsmølf og alle smølferne sniger sig tilbage til troldmandens slot, for at finde en modgift, der kan forvandle dragen til en smølf igen. Gargamels magiske spejl indfanger forfængelighedssmølf. Smølfine og Brillesmølf haster til for at redde ham. Inde i spejlets verden, laver de en kæmpe eksplosion der splintrer spejlet og de skynder sig tilbage til smølfelandsbyen.

18: Afsnit 18

*DANSK TALE* Efter at have instrueret smølferne i at bygge dæmningen færdig, begiver Gammelsmølf sig af sted. Brillesmølf skaber ravage, da han udnævner sig selv til konge, men Gammelsmølf vender tilbage lige i tide til at redde dæmningen fra at sprænge. På grund af Skæmtesmølfs drengestreger, tror ingen på ham, da han fortæller at katten Azrael vil angribe. Skæmtesmølf skynder sig til Gargamels slot og fortæller nogen eksplosive vittigheder, så han kan befri sine venner.

19: Afsnit 19

*DANSK TALE* Drømmesmølfens ønske om at blive en Astrosmølf går i opfyldelse, da Gammelsmølf får ham til at sove, og Smølferne lander i et rumlandskab. Gargamel holder nøje øje med deres narrestreger gennem sin krystalkugle, men også han bliver offer for Gammelsmølfs magi og bliver sendt ud i et tordenvejr.

20: Afsnit 20

*DANSK TALE* Gargamel skaber en Tryllesmølf for at lokke Gammelsmølf og hans Smølfevenner i en fælde. Gammelsmølf narrer dog den onde troldmand med noget af hans egen magi. Smølferne finder en ånd i en flaske, der nægter at give dem deres ønsker, indtil de råber det magiske ord. Gargamel finder det magiske ord i sit bibliotek og sender ånden ud for at fange Smølferne. Efter Gargamel har brugt sine ønsker, fremsiger Gammelsmølf de magiske ord, og ånden må eftergive hans befalinger.

21: Afsnit 21

*DANSK TALE* Smølferne finder en babydrage der er faret vild i skoven. De tager den med tilbage til landsbyen og passer den. Men den onde Gargamel formår at fange den stakkels drage og har planer om at bruge den til at ødelægge Smølfelandsbyen. Heldigvis har Gammelsmølf mere end ét trick i ærmet.

22: Afsnit 22

*DANSK TALE* Gammelsmølfs vækstmedicin spildes ved et uheld på en fugl, der vokser til et kæmpe væsen. Efter at have tænkt sig godt om, bruger Gammelsmølf sin antivækstformel på fuglen og snart bliver det hverdag i Smølfelandsbyen igen.

23: Afsnit 23

*DANSK TALE* Heksen Hogotha mister sin magiske medaljon i Smølfernes skov og overbeviser Gargamel om, at han skal hjælpe hende med at finde den. Men det er Smølfine, der finder medaljonen.

24: Afsnit 24

*DANSK TALE* Altmuligsmølf giver Smølfine et par rosenfarvede briller, der er medvirkende til at hun lokkes i kløerne på Gargamel. Heldigvis kommer en sulten kæmpe på besøg og prøver brillerne, der gør at Gargamel pludselig ser meget appetitvækkende ud. Så han jager Gargamel på flugt og Smølfine undslipper. Drømmesmølf forlader sine Smølfevenner for at søge nye eventyr og ender i Gargamels gigantiske kogekedel. Gammelsmølf som forsøger at redde ham, bliver også fanget. Men de undslipper dog begge ved hjælp af Gammelsmølfs magiske fløjte.

25: Afsnit 25

*DANSK TALE* En frygtelig kæmpe kaldet Glubrian hjælper Gargamel med at jage Smølferne, så han kan få Smølfesuppe. Men Gammelsmølf snyder det store monster, og overbeviser ham om at Gargamelsuppe er en langt mere appetitlig suppe.

26: Afsnit 26

*DANSK TALE* Klodsetsmølf bringer en pusling med til Smølfelandsbyen, hvor det truer med at spise den nye dæmning. Musiksmølf spiller dejlig musik som får puslingerne til at marchere ind i skoven til Gargamel. Gargamel fanger ti Smølfer til hans guldmedicin og imens planlægger Gammelsmølf deres flugt. Han lokker troldmanden ind i skoven med et bjerg af falsk guld, mens han bruger katten Azrael til at hjælpe med at befri Smølferne.

27: Afsnit 27

*DANSK TALE* Foråret er kommet og alle Smølferne konkurrerer om Smølfines opmærksomhed. Gargamel beslutter at fortrylle hende, så hun kan hjælpe ham med at fange Smølferne. Gammelsmølf griber ind og med hjælp fra den tåbelige Azrael forpurrer han planerne.

28: Afsnit 28

*DANSK TALE* En forbandelse har ramt Smølfelandsbyen. Kun ved at danse den magiske dans kan smølferne vende lykken. Men dansen kræver 100 smølfer! Musiksmølf har fået forbud mod at spille i Smølfernes Symfoni, og derfor er det nemt for Gargamel at lokke ham til at spille på den magiske shazalakazoo. Den fortryllende musik får smølferne til at falde i en dyb søvn.

29: Afsnit 29

*DANSK TALE* Gargamels magiske æg dukker op i Smølfelandsbyen, og Smølfernes ønsker vækker det rene kaos. Gammelsmølf må narre både Gargamel og Glubrian, før en magisk trylleformular kan udbedre æggets ødelæggelser og smølfe alt i orden igen. Glubrian har stjålet smølfernes vinterforråd, og Brillesmølf må udføre en af Gammelsmølfs trylleformularer. Da magien forsvinder, må Gammelsmølf tænke hurtigt. Kan han udbytte maden med kampesten, uden at Glubrian opdager det?

30: Afsnit 30

*DANSK TALE* Smølfine har fået de fineste dansesko af en alf, der i virkeligheden vil narre hende til at gifte sig med ham. Først da Gammelsmølf med magi sætter danseskoene på alfens egne fødder, er den nødt til at danse væk i natten.

31: Afsnit 31

*DANSK TALE* Ved at forvandle sig selv til en smølf planlægger Hogatha en grufuld hævn over smølferne, der har ødelagt hendes magiske amulet. Vil det lykkes for Gammelsmølf at forvise Hogatha fra skoven atter en gang? Gargamel håber, at han ved at forvandle sig til en Babysmølf kan blive adopteret af Smølfine. Og da han pludselig angriber Smølfelandsbyen med en tidsindstillet bombe, er gode smølfer dyre. Men Gammelsmølf har opdaget den onde plan, og med dynamit skyder han troldmanden tilbage til hans slot!

32: Afsnit 32

*DANSK TALE* Stærksmølf kæmper mod en ildspyende drage og finder en hjælpende hånd i en forvildet ridder. Men ridderen viser sig at være en kujon, og Stærksmølf er nu alene om at sende dragen ud af smølfelandsbyen, inden skoven brænder ned.

Bedømmelser
Brugernes vurdering:

Venligst log ind eller opret en BLOCKBUSTER profil for at skrive bedømmelser. Log ind eller registrer