Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Rejseholdet

Sæson 4
8 afsnit
Ned til: Køb 49,-

Pris som konfigureret: 49 ,-

Pris som konfigureret: 49 ,-

Handling:
Serien tager udgangspunkt i autentiske danske kriminalsager fra de seneste 10 år, som er blevet til en række spændende historier, baseret på menneskelige konflikter og det medrivende element, der ligger i ethvert opklaringsarbejde.
Ned til: Køb 49,-

Pris som konfigureret: 49 ,-

1: Assistancemelding A-13/01

En hel familie har tilsyneladende udslettet sig selv, men så enkelt er det ikke. Rejseholdet må rykke ud, da alt tyder på, at én udenfor familien har begået drabene. Men hvad er det for en grusom hemmelighed, der ligger bag tragedien? Fischer er på den grønne gren, fordi han, Boysen og Johnny skal være med i en fodboldkamp sammen med bl.a. et par landskendte fodbold-brødre - og så får Johnny brug for sine flyvefærdigheder. Ingrid har et meget påtrængende spørgsmål til både sin mor og Ulf.

2: Assistancemelding A-15/01

Da Finn en morgen ankommer til sin fiskeforretning, ligger hans kone myrdet indenfor. Det ligner en reel likvidering, og Rejseholdet bliver tilkaldt. Har Finn noget med mordet at gøre, har den mystiske fremmede, han mødte på et fly for et par uger siden, eller har hans elskerinde? Og vil der ske flere mord? La Cour får brug for sine særlige evner, og Boysen opsøger Ingrid i et privat anliggende.

3: Assistancemelding A-16/01

På Bornholm kommer en 15-årig pige ikke hjem som aftalt efter en fest, næste morgen bliver hun fundet myrdet, og Rejseholdet bliver tilkaldt. Meget tyder på, at mordet har sammenhæng med en række uopklarede sager andre steder i landet. Ingrid får på forskellig vis hjælp af både en politimand på ferie og af Boysen, men befinder sig alligevel pludselig i en livstruende situation, og La Cour får nerverne på højkant, da han ikke kan få fat i Helene, som snart skal føde.

4: Assistancemelding A-17/01

Da Johnny finder to piger i en kølevogn, tyder alt på, at der er tale om organiseret menneskesmugling af prostituerede fra de baltiske lande. Det bliver Rejseholdets opgave at spore bagmændene og deres danske forbindelser. Mens Gaby har travlt med at planlægge bryllup, lader Johnny sig trække yderligere ind i sagen, som udvikler sig dramatisk, og La Cour får travlt, da Helenes fødsel går i gang.

5: Assistancemelding A-19/01, del 1

En 17-årig dreng er forsvundet og eftersøgt af det lokale politi. Det bliver La Cour, som via sit tilhørsforhold til drengens skole, og sit særlige talent, sætter opklaringen i gang. Det står hurtigt klart, at der er tale om en forbrydelse, som sætter Rejseholdet på sporet af en række uopklarede sager. Samtidig glæder Ulf sig over ros af sine folk både i udlandet og herhjemme, og Gaby glæder sig til sit forestående bryllup, indtil hun brutalt bliver revet ind i opklaringsarbejdet.

6: Assistancemelding A-19/01, del 2

Samtidig med, at Fischer og Ida sætter efter bilen med den bedøvede Gaby, må Ulf orientere sine folk om Rejseholdets nedlæggelse. Alligevel koncentrerer Ingrid, Fischer, IP og La Cour sig om forfølgelsen af en af de mest uhyggelige forbrydere, de endnu har jaget, selv om det mere ser ud som om, det er morderen, som jager dem. Johnny kan ikke acceptere det skete, og har svært ved at holde sit løfte om ikke at gribe til selvtægt, og IP bliver personligt involveret, da han må hjælpe morderens ekskæreste.

7: Assistancemelding A-05/03, del 1

Et sted i Danmark bliver en prostitueret kvinde fundet myrdet og lemlæstet. Alt tyder på en yderst kompliceret sag, med forbindelse til landets justitsminister. Ingrid, som nu er gået i Ulfs fodspor, må påtage sig sagen. Hun har stadig Gaby og Johnny med på holdet, men betinger sig at få La Cour overflyttet og IP genansat, mens det straks er sværere med Fischer. Sagen viser sig også at involvere nogle af de farligste rockere, og et par af Ingrids folk havner i en situation, som synes umulig at slippe levende fra.

8: Assistancemelding A-05/03, del 2

Rockerpræsidenten Jack og hans hjælpere har fået spærret Fischer og Johnny inde og afskåret deres kontakt med resten af holdet, der er lagt op til en likvidering, og på trods af en snarrådig indsats fra Gaby og Ingrid går det galt. Mens IP og La Cour fortsætter arbejdet med drabssagen, er gerningsmanden på vej mod sit næste offer. Hjemme hos Ingrid gør Bibi klar til afskedsreception for Ulf, som i dagens anledning har en overraskelse til Ingrid, det bliver dog Ingrid, som får det sidste ord.

Bedømmelser
Brugernes vurdering:
Du anmelder: Rejseholdet
 1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
Vurdering
  • Vurdér filmen

    1

    2

    3

    4

    5