Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Samsung Smart TV afspilningsproblemer

Opdateret 21/06/2016

Hvis du oplever afspilningsproblemer på dit Samsung Smart TV, anbefaler vi i første omgang, at du prøver følgende:

  • 1. Sluk for strømmen til dit TV på stikkontakten. Tænd igen efter et minut.

Hvis det ikke afhjælper problemet:

  • 2. Opdater firmware på dit TV.

Sådan opdaterer du firmwaren på dit Samsung Smart TV

  • - Tryk på menu knappen på din fjernbetjening. (Bruger du Smart remote, skal du trykke på Keypad knappen øverst, så kommer fjernbetjeningen frem på din skærm)
  • - Vælg Support nederst i menuen
  • - Tryk på Opdater software
  • - Vælg Online opdatering (ikke USB)
  • - TV’et tjekker nu om der en ny version
  • - Vælg Opdater, hvis der er en ny version

TV’et slukker og genstarter automatisk efter endt opdatering.

Hjælper dette ikke, skal du følge denne guide:

En af de mest almindelige årsager til problemer, der opstår, når du forsøger at streame BLOCKBUSTER, er en dårlig eller periodisk fejlende internetforbindelse. Oplever du problemer med at starte BLOCKBUSTER app’en, eller problemer med at afspille en film eller tv-serie på din enhed kan dette meget vel være grundet, at internetforbindelsen er langsom eller er blevet afbrudt.

Vi har her samlet nogle gode trin, der kan løse de fleste problemer med internetforbindelsen:

Bemærk: Hvis du udfører nedenstående trin og stadig har problemer med at oprette forbindelse til BLOCKBUSTER, anbefaler vi kraftigt, at du kontakter din internetudbyder. De vil kunne hjælpe dig med at fastslå, om problemet evt. ligger i hvordan din router er konfigureret, også i forhold til om den kan kommunikere med andre enheder på dit hjemmenetværk.

Hvis dit netværk lever op til vores minimumskrav til streaming, vil fuldførelse af nedenstående trin løse de fleste forbindelsesproblemer.

  • 1. Sørg for, at ALT dit udstyr til dit hjemmenetværk er frakoblet som gruppe i ca. et minut, før du tilkobler hver enhed igen én efter én.
  • 2. Sluk eller frakobl din enhed.
  • 3. Tag stikket til modemmet (OG den trådløse router, hvis dette er en separat enhed) ud af stikkontakten i mindst 30 sekunder.
  • 4. Sæt ledningen til modemmet i igen, og vent indtil der ikke er flere indikatorlamper, der blinker. Hvis routeren er adskilt fra dit modem, skal du tilkoble den og vente indtil der ikke er flere indikatorlamper, der blinker.
  • 5. Tænd for enheden igen og prøv at streame BLOCKBUSTER igen.

Slut din enhed direkte til dit modem

Hvis du opretter forbindelse via en trådløs router, som er sluttet til dit modem, og fortsat ikke kan oprette forbindelse, kan du prøve at omgå routeren og oprette forbindelse direkte til modemmet med et net-kabel.
Dette kan hjælpe med at identificere, hvad problemet skyldes ved at eliminere routeren eller den trådløse forbindelse som mulig fejlkilde.

  • 1. Sluk for tv’et.
  • 2. Slut enheden direkte til modemmet med et Ethernet-kabel.
  • 3. Tag stikket til modemmet ud af stikkontakten i mindst 30 sekunder, sæt stikket i igen og vent, indtil der ikke er flere indikatorlamper, der blinker.
  • 4. Tænd for enheden og forsøg at streame igen.

Hvis du med dette trin kan afspille igen

Hvis du har omgået routeren og er i stand til at oprette forbindelse til BLOCKBUSTER direkte via modemmet, er det sandsynligvis routeren selv, som er kilden til problemet.

Ved at omgå routeren kan du streame nu, men hvis denne konfiguration ikke er den perfekte løsning, kan du måske kontakte den eller de personer, der har konfigureret dit netværk og få hjælp til at nulstille eller omkonfigurere routerens indstillinger.

Hvis du fortsat ikke kan afspille

Hvis du er sluttet direkte til modemmet, men fortsat ikke kan streame BLOCKBUSTER, kan du evt. rådføre dig med leverandøren af din enhed for at sikre, at modemmet og internettjenesten fungerer efter hensigten.

Hvis du ikke kunne fuldføre dette trin

Vi anbefaler kraftigt, at du forsøger at slutte enheden direkte til modemmet, hvis du kan. Derved kan du med sikkerhed udelukke den trådløse router som årsag til problemer med netværksforbindelsen. Hvis du ikke har mulighed for at slutte enheden direkte til modemmet, er det OK at gå til Gendan din internetudbyders standardindstillinger.

Er du lidt skrap til teknikken, så prøv at gendanne din internetudbyders standardindstillinger

Hvis du har ændret din enhed til brugerdefinerede indstillinger for forbindelse, anbefaler vi, at du prøver at gendanne din internetudbyders standardindstillinger. Hvis du opretter forbindelse via VPN (Virtual Private Network), bør du deaktivere det og oprette forbindelse direkte til internettet i dit hjem. Hvis du har ændret din enhed til en brugerdefineret DNS-indstilling, kan du prøve at nulstille din enhed til at hente DNS automatisk. Hvis du er i tvivl om, hvordan du udfører et af disse trin, så kan du kontakte producenten af enheden for at få mere hjælp.

Gør det trådløse signal bedre

Hvis du opretter forbindelse over et trådløst netværk, og ovenstående trin ikke hjalp, kan du prøve et eller flere af disse trin for at forbedre din trådløse forbindelse: Flyt routeren til en ny placering for at forbedre signalstyrken. Du vil som regel få bedre modtagelsesforhold i hele hjemmet, hvis routeren står på en central placering. Et andet tip er også at hæve din router op fra gulvet. En router på en reol eller et bord vil give et bedre signal end en router, der er skjult bag møbler.
Er du igen lidt skrap til teknikken kan du skifte den trådløse kanal på din router (Dette kan din udbyder hjælpe med, hvis ikke du selv ved, hvordan man gør). Vi oplever at kanalskifte ofte kan løse problemer i forhold til en svigtende forbindelse. 

Tjek din forbindelse

Vi anbefaler minimum 10 Mbit/s download hastighed.Du kan blandt andet teste din forbindelse med denne bredbåndsmåler.