Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Kong - Skull Island

1 timer 54 minutter
6.7
Fra: Køb 49,-

* Skal udfyldes

Fra: Køb 49,-
Trailer:
Handling:
Kaptajn James Conrad sætter kurs mod en fjerntliggende Stillehavsø i selskab med en gruppe eksperter og en mindre hær af tungt bevæbnede mænd. Missionen er officiel, men det viser sig snart, at alle har deres egen dagsorden, og samtidig begynder en række fatale og uforklarlige ulykker at finde sted. De overlevende indser hurtigt, at de er fanget på en øde ø uden mulighed for at kommunikere med omverdenen. Hvad værre er - de er tilsyneladende det svageste led i øens helt særlige fødekæde.
Trailer:

Øens fortid udfolder sig i Kong: Skull Island

Kong: Skull Island tager os tilbage til tiden, da Vietnam-krigen lige er erklæret slut, og verden står over for en usikker fremtid i 1970'erne. Den amerikanske regering går med til at finansiere en ekspedition til den nyligt opdagede Skull Island, der indtil nu har ligget uforstyrret i Stillehavet. De to mænd, der oprindeligt tog initiativ til udforskning af øen, forlanger en militær eskorte som beskyttelse mod eventuelle rovdyr på øen og som hjælp med at navigere terrænet. Holdet vokser, og snart består det af flere videnskabsmænd og geologer, en sporer og en journalist. Men det er ikke dem alle, der overlever mødet med øen. Ekspeditionen får en stormfuld begyndelse, der efterlader flere i mandskabet døde, og snart står det klart, at øen langt fra er øde, som først antaget. De resterende medlemmer af teamet forsøger at udrede den egentlige årsag bag ekspeditionen til øen, samtidig med at de kæmper for at overleve. Men det er lettere sagt end gjort på en ø, hvis økosystem ikke ligner noget, mennesket hidtil har kendt til. Du kan opleve verdenskendte skuespillere såsom Samuel L. Jackson, Tom Hiddleston og John C. Riley udfolde sig på lærredet i mødet med King Kong, som en adrenalin-pumpende, hæsblæsende action-film. Filmen går hele vejen, med natur-scener indspillet i de smukkeste verdensdele, der danner baggrund for en kamp mellem mennesket og ærefrygtindgydende monstre i en fantasy-action kombination.

Vidste du at?

Trivia

Kong i denne film fremstår som værende over 31 meter høj; meget højere end nogen af dens forgængere i tidligere film. På trods af den enorme størrelse var der under indspilning af filmen forvirring blandt skuespillerne, der ikke var sikre på, hvor stor Kong egentlig skulle forestille at være.

Goofs

Den første film om Kong udkom i 1933, og fik en 2'er i det efterfølgende år, med TV-serie udgivet i 60'erne. På trods af dette kender ingen af filmens karakterer noget til King Kong, selvom filmen finder sted engang i 70'erne.

Citat

"Is that a monkey?", "Kong's a pretty good king. Keeps to himself, mostly. This is his home, we're just guests. But you don't go into someone's house and start dropping bombs, unless you're picking a fight.", "Hold onto your butts!"

Kong: Skull Island - et gensyn med kongen

Er det film-aften, så lej Kong: Skull Island igennem BLOCKBUSTER, så du kan se den ligeså snart, dine popcorn er poppet færdige, og du sidder helt perfekt i sofaen - lige når du har lyst. Er det din nye yndlingsfilm, eller vil du gerne vise filmen frem til dine venner efter at have set den selv, så køb Kong: Skull Island, og se den igen og igen. Der er intet behov for et abonnement, du betaler kun for lige de film, du har lyst til at se.

I 1970'erne rejser et hold af eventyrere, videnskabsmænd og soldater til en mystisk ø, der er ligeså smuk, som den er farlig - og som gemmer på en stor hemmelighed. Kong: Skull Island bliver til en kamp om overlevelse og hævn.

Læs mere om Kong - Skull Island
  • Udgivelsesår: 2017
  • Spilletid: 1 timer 54 minutter
  • Censur:
    Fra: Køb 49,-
    Bedømmelser
    Brugernes vurdering:
    IMDB: 6.7

    Brugernes anmeldelser

    16/12/2017 : Anonym bruger
    En god popcornfilm, du glemmer dagen efter
    Spænding, action, gode skuespillere - og et par enkelte overraskelser. Ellers er "Kong Skull Island" meget amerikaniseret, forudsigelig og kræver ikke den store koncentration fra seeren. Se den, hvis du mangler underholdning i et par timer, som du ikke behøver at tænke til og sikkert har glemt alt om næste dag.

    Venligst log ind eller opret en BLOCKBUSTER profil for at skrive bedømmelser. Log ind eller registrer