Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Jason Bourne

1 timer 59 minutter
6.7
Fra: Køb 49,-

* Skal udfyldes

Fra: Køb 49,-
Trailer:
Handling:
Da Nicky Parsons hacker CIA's database, finder hun hidtil ukendte informationer om deres eks-snigmorder Jason Bourne, der er gået under jorden efter at have nedkæmpet Operation Treadstone og Blackbriar. Hun opsøger ham for at videregive oplysningerne. Dermed hvirvles de begge ind i plottet om det nye, private netværk Deep Dream samt CIA's Treadstone-lignende program Iron Hand, der tilsyneladende spiller en rolle i det fortsatte mysterie om Bournes fortid.
Trailer:

Matt Damon er tilbage!

Efter en Jason Bourne-film uden Matt Damon er han nu tilbage igen som agenten Jason Bourne i seriens femte film. Nedkæmpelsen af Operation Treadstone og Blackbriar ligger efterhånden mange år tilbage. Jason Bourne har holdt lav profil og levet et stille liv i 12 år, da hans tidligere hjælper, Nicky Parsons, kontakter ham, fordi hun har fundet hemmelige filer i CIA’s computere, der fortæller om ham. Desværre opdager en anden CIA-medarbejder også disse filer, og straks er CIA på nakken af ham igen. Med CIA’s bedste lejemorder på nakken kan han på bedste Bourne-vis fortsætte sin evige flugt fra dem. Samtidig har han fået en fornemmelse af at kunne huske mere og mere fra sin egen fortid, og han er nu fast besluttet på at finde ud af sandheden om sin familie

Vidste du, at?

Trivia

Da Matt Damon forlod den tredje Jason Bourne-film, sagde han, at han først ville komme tilbage, hvis instruktøren Paul Greengrass også var på. Med denne femte film i rækken har Matt Damon fået sin vilje; Paul Greengrass er igen tilbage som instruktør.

Goofs

Når man sætter sig for at finde fejl i filmen Jason Bourne, er der selvfølgelig også nogle at finde. En af fejlene bemærkes på nogle af bilernes nummerplader i scenerne, der foregår i Athen. Her kan for eksempel ses nummerplader, der starter med J eller G. På græske nummerplader kan kun findes de latinske bogstaver, der også findes i det græske alfabet. En anden fejl, der handler om biler, er, at man i flere af scenerne, der er optaget i London, ser biler, hvor rattet sidder i venstre side.

Citat

Et mindeværdigt citat er, da Bourne siger: “Jeg ved, hvem jeg er. Jeg husker alt”, hvortil hans hjælper Nicky Parsons replicerer: ”At du husker alt, betyder ikke at du ved alt!”

Den nye film med Jason Bourne holder.

Matt Damon er som sædvanlig overbevisende, og filmen Jason Bourne har fået en spændende opdatering til en moderne verden med droner og andre nye former for overvågning. Greengrass tager i sin nye film om Jason Bourne seerne med på eventyr mange steder rundt omkring på kloden; blandt andet Athen, Reykjavik, Berlin, London og med en grande finale i Las Vegas. Filmens handling er ikke forudsigelig, man overraskes gang på gang, hvilket naturligvis forøger underholdningsværdien. Der er helte og skurke, som det sig hør og bør, og filmen ender naturligvis, som den skal.

I det hele taget er det et scoop for den nye Jason Bourne-film at have Greengrass tilbage som instruktør. Action-scener, menneskejagter og biljagter er fremragende og godt filmet. Greengrass viser sine evner som filminstruktør, ved at hans film fortsat har forbindelse til og tager udgangspunkt i virkeligheden, som den er. Det ses for eksempel, ved at Jason Bourne-filmen fremstiller de nye muligheder, efterretningstjenesten har fået for at overvåge almindelige borgeres privatliv. Det handler om nye netværk på nettet, om hackergrupper som WikiLeaks og om andre whistleblowere, der offentliggør hemmeligstemplede informationer i forskelligt øjemed.

Læs mere om Jason Bourne
  • Udgivelsesår: 2016
  • Spilletid: 1 timer 59 minutter
  • Censur:
    Fra: Køb 49,-
    Bedømmelser
    Brugernes vurdering:
    IMDB: 6.7
    Du anmelder: Jason Bourne
     1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
    Vurdering
    • Vurdér filmen

      1

      2

      3

      4

      5