Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Hvidsten Gruppen

1 timer 59 minutter
6.6
Fra: Køb 19,-

* Skal udfyldes

Fra: Køb 19,-
Handling:
Danmark, 1940. Tyskerne har besat landet, og den danske regering forsøger at tale sit folk fra at gøre oprør eller bedrive modstandskamp. Tre år senere bliver kroejer Marius Fiil kontaktet af modstandskæmpere, der ønsker, at han tager del i deres ulovlige virke. Familien Fiil og deres nærmeste venner danner Hvidsten Gruppen, der modtager våben, ammunition og sprængstof nedkastet fra engelske fly. Men da regeringen træder af, og tyskerne indfører dødsstraf for sabotage og modstandsarbejde, bliver det alvor for gruppen.

Hvidsten Gruppen er et stykke danmarkshistorie

Filmen er bygget på virkelige hændelser og tager os med tilbage til Anden Verdenskrig, hvor Danmark er besat af Nazisterne. På Randers egnen ligger Hvidsten kro, hvor familien Fiil har til huse. Marius Fiil, kroejeren, og flere af familiemedlemmerne bestemmer sig i 1943 for at slutte sig til modstandskampen og kæmpe for friheden, selvom det er med livet som indsats. Gruppen som består af helt almindelige jyske mænd og kvinder, modtager danske agenter i britisk tjeneste samt våben, sprængstof og ammunition, som bliver nedkastet fra engelske fly i tidsrummet marts 1943 til marts 1944. Herefter bliver modstandsgruppen røbet til Gestapo og arresteret. Vi følger medlemmerne i fængslet, deres tanker og følelser, og dem der blev tilbage på kroen. Hvidsten Gruppen er en stærk og vigtig film fra 2012, der fortæller om nogle af Danmarks mørkeste år, men hvor nogle var modige nok til at tage kampen op, og hvor nogle betalte med deres liv for Danmarks frihed. Gruppens aktiviteter bidrog væsentligt til skærpelsen og udbredelsen af dansk modstandskamp i 1943 og indtil befrielsen i 1945. De fik heltestatus, og gruppen bliver den dag i dag regnet for en af de vigtigste af slagsen under krigen. Anne-Grethe Bjarup Riis har instrueret filmen og har kendte skuespillerne som Jens Jørn Spottag, Bodil Jørgensen og Bjarne Henriksen med på rollelisten, men der er også flere nye debutanter, som leverer en flot præstation.

Vidste du at?

Trivia

Vidste du, at filmen Hvidsten Gruppen er bygget på en sand historie? Kroen i Hvidsten fungerer faktisk stadig som kro den dag i dag, hvilket vidner om det. Marius Fiil fra filmen kom desuden ind i modstandskampen på opfordring af godsejeren Flemming Juncker.

Goofs

I filmen Hvidsten Gruppen bliver flere af personerne tiltalt som du i stedet for De. Tiltaleformen hvor man bruger du i almindelig tale, vandt først mere indpas i starten af 1970'erne som følge af ungdomsoprøret i 1968 og ikke allerede i 1940'erne.

Citat

"Nogen må dø, for at andre kan leve", "Kun med livet som indsats kan vi fordre den fulde frihed. Jeg er ganske rolig og fortryder ikke min handling", "Savnet er stærkt, men vi har så mange gode minder", "Det skal nok gå, Marius"

Historien om Hvidsten Gruppen er autentisk

Har du endnu ikke set filmen, eller vil du blot gense det stærke drama, så køb Hvidsten Gruppen eller lej Hvidsten Gruppen her hos Blockbuster. Vi elsker film ligeså meget som dig, og har et hav af de bedste film, både de nye og gamle, til billige priser. Hos os behøver du ikke et abonnement, du betaler naturligvis kun for det, du køber. Læs meget mere om vores gode tilbud, premierefilm og alle de andre film på vores hjemmeside.

Se den stærke og autentiske film om Hvidsten Gruppen og lær samtidig om et vigtigt kapitel i Danmarks historie under Anden Verdenskrig. Du kan leje eller købe filmen hos Blockbuster.

Læs mere om Hvidsten Gruppen
  • Udgivelsesår: 2012
  • Spilletid: 1 timer 59 minutter
  • Censur:
    Fra: Køb 19,-
    Bedømmelser
    Brugernes vurdering:
    IMDB: 6.6

    Venligst log ind eller opret en BLOCKBUSTER profil for at skrive bedømmelser. Log ind eller registrer