Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Herrens veje

Sæson 1
10 afsnit
Ned til: Køb 99,-

Pris som konfigureret: 99 ,-

Pris som konfigureret: 99 ,-

Handling:
Herrens Veje er et familiedrama om tro og tvivl. Omdrejningspunktet er en moderne dansk præstefamilie, hvor både forpligtelsen til at forkynde skriften og præstefaget er gået i arv i generationer. Den karismatiske provst Johannes Krogh står overfor sit livs chance, da han stiller op til bispevalget i Københavns Stift, hvor han har mulighed for at blive den første biskop i sin 250 år gamle præsteslægt. Men det er ikke kun Johannes, som går en dramatisk tid i møde. Hans yngste søn, August, som er en populær præst i København, har længe drømt om at blive udsendt som feltpræst, og det er pludselig ved at blive en realitet til hans kone Emilies bekymring. Storebroren, Christian, der tidligere sprang fra teologistudiet til sin fars store fortrydelse, ser nu ud til endelig at have fundet sin vej i livet, da han afleverer sit speciale på CBS. Men det viser sig, at han holder noget skjult.

Gennem Herrens veje - sæson 01 møder vi en moderne sognepræst, Johannes. Vi lærer ham, hans familie og hans virke at kende på godt og ondt, og vi får et indblik i en ikke helt almindelig dansk familie.

Herrens veje - sæson 01 er et genialt dansk familiedrama

En god film går du sjældent galt i byen med, men noget der er endnu bedre; en serie, hvor hvert eneste afsnit imponerer. I Herrens veje - sæson 01 får du alt det, der hører en god serie til. I dette tilfælde i form af et familiedrama, som leveres af nogle af tidens bedste danske skuespillere. Hovedpersonen, der spilles af Lars Mikkelsen, er sognepræst, i en moderne verden, med alt hvad der dertil hører af tvivl i troen. Problemstillinger, der forstærkes af at Johannes, har valgt at følge et kald, der reelt set er gået i arv fra generation til generation. Der er præsten Johannes, og så er der mennesket Johannes. Lars Mikkelsen formår at spille begge roller fantastisk godt og de andre skuespillere i serien leverer også en solid præstation. Det er lige det, dansk skuespil kan, vise os roller, vi kan relatere til, som vi føler med og for på skærmen. Det viser, hvordan det er at være præstesøn nu om dage, hvordan en præst er der for et menneske, der er døende, og hvordan en præst også er et menneske, der har et hjemmeliv og en familie. Serien fanger allerede fra første afsnit, hvor Adam Price viser, at han er et alsidigt menneske, der også kan fange os med spænding og interessante personer, og at han er langt mere end manden, der laver mad med sin bror.

Vidste du at?

Trivia

Herrens Veje bliver fulgt op af en ny sæson. Vi skal dog vente helt til efteråret 2018, før Lars Mikkelsen på ny kan vise os, at han uden tvivl er en af Danmarks bedste skuespillere, og at han kan spille alle roller med overbevisning.

Herrens Veje begrænser sig ikke kun til det hjemlige, men til hele verden. At være præst eller bare dansker betyder, at der skal kigges ud over landets grænser, som bliver en helt naturlig del for serien og de personer, der er med.

Herrens Veje viser sig blandt andet med det buddhistiske citat: “Tre ting kan ikke forblive skjult længe – solen, månen og sandheden.” Et spændende tvist på en serie, der omhandler en mand, der er præst i den danske folkekirke, men som stadig er relevant for dette.

Der er ti fremragende afsnit i Herrens veje - sæson 01

Hvis der er noget, som Danmarks Radio altid har imponeret os alle sammen med, så er det de imponerende dramaserier. Fra tiden med sort-hvid fjernsyn til de moderne tider, så disker de op med fantastiske fortællinger leveret af fantastiske skuespillere. Hos Blockbuster har du mulighed for at nyde det sidse skud på stammen. Køb Herrens veje - sæson 01 eller lej Herrens veje - sæson 01 og sæt dig til rette med endnu et mesterværk med en historie, der fænger fra det allerførste sekund.

Læs mere om Herrens veje
Ned til: Køb 99,-

Pris som konfigureret: 99 ,-

1: Afsnit 1

Den karismatiske provst Johannes Krogh står overfor sit livs chance, da han stiller op til bispevalget i Københavns Stift, hvor han har mulighed for at blive den første biskop i sin 250 år gamle præsteslægt. Men det er ikke kun Johannes, som går en dramatisk tid i møde. Hans yngste søn, August, som er en populær præst i København, har længe drømt om at blive udsendt som feltpræst, og det er pludselig ved at blive en realitet til hans kone Emilies bekymring. Storebroren, Christian, der tidligere sprang fra teologistudiet til sin fars store fortrydelse, ser nu ud til endelig at have fundet sin vej i livet, da han afleverer sit speciale på CBS. Men det viser sig, at han holder noget skjult.

2: Afsnit 2

Johannes går en hård tid i møde ovenpå et dramatisk bispevalg, og det bekymrer Elisabeth og de ansatte i Lindegård Kirke. August står også overfor nogle store udfordringer som feltpræst i Mellemøsten og har svært ved at vinde soldaternes respekt og tillid. August bliver bragt i et vanskeligt dilemma, som kommer til at vende fuldstændig op og ned på hans liv. Christian flytter ind hos Emilie, mens August er udsendt, eftersom Johannes har nægtet at lade sin ældste søn at overnatte på præstegården. Christian er nemlig blevet permanent udelukket fra CBS, og det går også ud over hans venskab til Mark. Det gør heller ikke situationen lettere, at Christian ikke kan få Marks kæreste, Amira, ud af hovedet.

3: Afsnit 3

August er vendt hjem til Danmark, hvor han forsøger at overbevise både familien og sig selv om, at han har det fint ovenpå sin udsendelse. Men løgnen tærer hårdt på ham, og da Forsvarets Auditørkorps indkalder ham til afhøring og spørger ind til hans rolle under ildkampen, er han tæt på at krakelere. Da Elisabeth finder ud af, at den norske violinist, Liv, ikke har noget sted at bo, tilbyder Elisabeth, at hun kan flytte ind på præstegården. Monica fortæller en desperat Johannes om sine planer om kirkelukninger, og Johannes må nu kæmpe indædt for at bevare sin lukningstruede kirke som Guds hus. Mark og Christian beslutter sig for at tage til Nepal sammen - en rejse som gør Amira nervøs. Med god grund!

4: Afsnit 4

Christian vågner op på et kloster i Nepal, en buddhistisk munk har fundet ham, forslået og helt uden ejendele. Det eneste Christian ønsker er at komme hjem, men munken har helt andre planer for ham og den vrede, der for alvor presser sig på ovenpå rejsen. Hjemme i Danmark forværres Augusts tilstand, og han har svært ved at passe sit arbejde som præst, da udsendelsen bliver ved med at hjemsøge ham. Emilie forsøger at gøre det rigtige, men har svært ved at nå ind til August. Elisabeth opdager, at Johannes har haft en affære med en af de ansatte, hvilket for alvor sætter deres ægteskab på prøve.

5: Afsnit 5

Efter hjemkomsten fra Nepal trækker Christian sig tilbage i familiens sommerhus, nu med et helt nyt syn på tilværelsen. August forsøger at vende tilbage til det liv, han havde sammen med Emilie, før han var udsendt som feltpræst. Selv med hjælp fra Christian, viser dette sig at være en større udfordring - både for ham selv, hans tro og ikke mindst for Emilie. På præstegården forsøger Johannes at genvinde Elisabeths kærlighed og respekt, men det er ikke nemt for Elisabeth at tilgive Johannes - og slet ikke da hun begynder at tilbringe mere tid sammen med norske Liv.

6: Afsnit 6

August begynder langsomt at kunne mærke sig selv igen efter udsendelsen. Hans tro på Gud er begyndt at vakle, og familieforøgelsen, som han og Emilie drømte om, synes stadig at være langt væk. Da Christian opsøger Amira i et forsøg på forsoning, opdager han, at hun og Mark ikke længere er sammen. Amira ser potentialet i Christians dagbogsskriverier fra Nepal og vil udgive det som en bog, men Christian er afvisende overfor idéen. Johannes kæmper fortsat for at redde sit ægteskab - alt imens Elisabeth glider længere og længere væk fra ham - og tættere på Liv.

7: Afsnit 7

Påskefrokostens udfald får store konsekvenser for Johannes og inderkredsen i Lindegård Kirke. Augusts forsøg på at hjælpe en ung konfirmand giver bagslag og resulterer i en skarp advarsel fra biskoppen. Det får August til at overveje, hvorvidt han overhovedet passer ind i den danske folkekirke. Christian kæmper for at slutte fred med Mark, men Mark er uforsonlig - og det får betydning for Christians forhold til Amira. Elisabeth og Liv rejser væk sammen, hvilket får Svend til for alvor at hanke op i Johannes. Da Elisabeth og Liv vender tilbage til Præstegården, tvinger Johannes Elisabeth til at vælge mellem ham og Liv.

8: Afsnit 8

August er begyndt at arbejde som gadepræst. Hurtigt bliver han involveret i en sag med to brødre, der som afviste asylansøgere opholder sig illegalt i Danmark. August bliver dybt involveret i brødrenes skæbne og sætter alt ind for at hjælpe dem. Emilie bliver også trukket ind i sagen, og der går ikke længe, før politiet begynder at vise interesse. Elisabeth tager en pause fra Johannes og tilbringer mere tid hos Liv. Men den nye fælles hverdag får tvivlen til at melde sig hos Elisabeth. Christian har travlt med arbejdet omkring sin bog, der endelig udkommer og tages godt imod af alle - undtagen Johannes.

9: Afsnit 9

Ovenpå en succesfuld bogudgivelse flytter Christian ind i sin nye lejlighed. Hans ungdomskærlighed, Nanna, dukker pludseligt op i hans liv igen - og det sætter forholdet til Amira på spil. Alt kulminerer for Elisabeth, der for alvor er splittet mellem Johannes og Liv, som vil have hende med til Berlin. Augusts følelsesmæssige engagement i sagen med de to illegale asylansøgere tager til, hvilket blot skaber mere afstand mellem ham og Emilie. Endelig fortæller han Emilie sandheden om drabet på den uskyldige kvinde under sin udsendelse.

10: Afsnit 10

Hele familien Krogh og Lindegårds ansatte er samlet til en storslået pinsegudstjeneste med biskoppen i front. August synes pludseligt distanceret fra den store begivenhed, hvor en skelsættende hændelse ryster alle tilstedeværende. August kæmper for at overbevise alle om, at han har det godt, men særligt Emilie føler sig magtesløs og ved ikke, hvad hun skal stille op med August. Hun betror sig til Christian, som for første gang kommer nærmere sandheden om Augusts udsendelse. Snart eskalerer en familiekonflikt, der får stor betydning for alle og hver især - denne gang med uigenkaldelige konsekvenser.

Bedømmelser
Brugernes vurdering:

Venligst log ind eller opret en BLOCKBUSTER profil for at skrive bedømmelser. Log ind eller registrer