Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Forbrydelsen

Sæson 3
10 afsnit
Ned til: Køb 49,-

Pris som konfigureret: 49 ,-

Pris som konfigureret: 49 ,-

Handling:
Efterforskeren Sara Lund står overfor endnu en kompliceret sag, da datteren af en velhavende forretningsmand kidnappes. Sagen bliver politisk og sporene leder til en anden sag, hvor højtstående embedsmænd muligvis har misbrugt deres magt til at dække over en forbrydelse. Sofie Gråbøl har stadig hovedrollen som den sammenbidte efterforsker med rod i privatlivet, mens der er blevet plads til anselige roller til både Anders W. Berthelsen og Nikolaj Lie Kaas, som henholdsvis far til kidnapningsofret og PET agent.

Se Forbrydelsen sæson 3 online

På Blockbuster.dk kan du se hele tredje og sidste sæson af den spændende og uhyre populære danske serie Forbrydelsen. Køb Forbrydelsen 3 her, og stream den efterfølgende online. Forbrydelsen skildrer arbejdet på afdeling A på Københavns Politigård, hvor vicekriminalkommissær Sarah Lund optrevler drabssager og finder gerningsmændene til nogle af Danmarks mest voldsomme forbrydelser.

I sæson 3 får Sarah Lund endnu engang sin sag for, og det endda lige inden hun skal fejre 25 års jubilæum på Politigården. Denne gang drejer det sig om kidnapningen af Emilie Zeuthen, der er datter af den indflydelsesrige forretningsmand Robert Zeuthen. Sagen trækker tråde helt op til øverste politiske niveau på Christiansborg, og Sarah Lund får denne gang en sag på hånden, der har større implikationer end nogensinde før. Sofie Gråbøl brillerer endnu en gang i sin glansrolle som vicekriminalkommissær Lund, og Nikolaj Lie Kaas giver hende både humoristisk og dramatisk modspil i rollen som makkeren Mathias Borch.

Forbrydelsen sæson 3 byder i denne ombæring på spænding, der både er intens, højpolitisk og ude i de moralske gråzoner. Serien manifesterer endnu en gang, at Søren Sveistrup og DR Drama har kreeret tv-drama i absolut verdensklasse, og i løbet af sæsonen får vi nye indblik i Sara Lunds komplicerede karakter, ligesom sæsonens nye karakterer, særligt forældreparret Zeuthen, ligeledes gør stort indtryk.

Som i de to foregående sæsoner leverer alle medvirkende i Forbrydelsens sidste sæson skuespil i absolut international topklasse. I løbet af 10 vanvittigt spændende afsnit formår skuespillerne og seriens fremragende manuskriptforfattere at bibeholde det tårnhøje niveau fra Forbrydelsens to første sæsoner, og i takt med, at gåden om Emilie Zeuthens forsvinden langsomt optrevles, stiger spændingen i serien til nye højder. Forbrydelsens kvalitet som tv-serie understreges af, at den har været nomineret til flere Emmy Awards og desuden er blevet genindspillet på amerikansk med titlen The Killing.

Du kan streame Forbrydelsen 3 online her på Blockbuster.dk. Klik på knappen ”Køb sæson” herover, og oplev en nervepirrende afslutning på en af de mest spændende krimidramaer i dansk tv-historie.

HANDLING

I sæson 3 står efterforskeren Sara Lund over for endnu en kompliceret sag. Datteren af en velhavende forretningsmand bliver kidnappet, og sporene leder til en anden sag, hvor højtstående embedsmænd muligvis har misbrugt deres politiske magt til at dække over en forbrydelse. Sofie Gråbøl har hovedrollen som den sammenbidte efterforsker med den efterhånden ikoniske sweater. Der er desuden blevet plads til anselige roller til både Anders W. Berthelsen og Nikolaj Lie Kaas, som har rollen som henholdsvis far til den kidnappede datter og PET-agent.

AFSNIT

1: AFSNIT 1

Kun et par timer inden statsministeren kommer på besøg, finder et drab sted i Københavns Havn. Det fanger vicepolitikommissær Sarah Lunds opmærksomhed, netop som hun har planer om at søge et nyt arbejde efter 25 års tro tjeneste.

2: AFSNIT 2

Vicepolitikommissær Sarah Lund bliver stillet overfor endnu en yderst vanskelig sag, da Emilie, datteren af den velhavende forretningsmand Robert Zeuthen, kidnappes. Sagen bliver til en varm politisk kartoffel, og dens spor leder til en anden sag, der tyder på, at højtstående embedsmænd har udøvet magtmisbrug for at skjule en forbrydelse.

3: AFSNIT 3

Efter vicestatsadvokatens bemærkelsesværdige død bliver det tydeligt, at manden, der har kidnappet Emilie Zeuthen, ikke skyer nogen som helst midler for at inddrive sin gæld. Men hvilken gæld er der tale om? Lund og Borch forsøger at få deres samarbejde til at fungere, og Lund opsøger Mark for at blive forsonet med ham. Familien Zeuthen har problemer med at acceptere Emilies forsvinden, så de presser politiet til at stille alle deres midler til rådighed. På Christiansborg forsøger Statsminister Kampers stab at holde ham ude af kidnapningsaffæren, med de får nogle ubehagelige informationer, der gør det vanskelig at holde fokus på det nært forestående valg.

4: AFSNIT 4

Borch og Lund står i et dilemma, efter endnu et udvekslingsforsøg er gået galt. Spørgsmålet er, om de skal adlyde gerningsmanden, eller om de skal handle på trods af hans krav og dermed risikere at bringe Emilie Zeuthens liv i yderligere fare. Efter retsmedicinerens død tyder meget nu på, at Emile Zeuthens skæbne hænger sammen med en ældre drabssag. Robert Zeuthen er villig til at betale den ultimative pris for at få Emilie tilbage i live, og trods politiets advarsler trumfer han sin vilje igennem. Statsministerens politiske liv kædes mere og mere sammen med en uopklaret sag, og justitsministeren og PET formår ikke at skabe klarhed. Oppositionsleder Ussing udnytter alle muligheder for at beskylde Kamper for medansvar for Emilie Zeuthens forsvinden.

5: AFSNIT 5

Gerningsmanden fortsætter med at tale om en gæld, han vil have indfriet, så hvis Sarah Lund skal redde Emilie Zeuthens liv, er hun nødt til at finde ud af, hvilken gæld han taler om, og hvordan han ønsker, den skal betales. I denne ombæring har han forlangt Robert Zeuthen i bytte for Emilie, og udvekslingen er i gang. Robert Zeuthen er sammen med Lund på vej for at ofre sit liv for sin datter, og fra politigården følger Maja dramaet, og Brix forsøger at holde styr på situationen. Det viser sig, at justitsministeren ikke har rent mel i posen, og det samme er tilfældet for Anders Ussing. De tos mulige forbindelse til den gamle drabssag giver anledning til alvorlige overvejelser for Kamper, og han ender med at træffe en dramatisk beslutning, der frustrerer både Stoffer og Karen.

6: AFSNIT 6

Borch er lykkedes med at få Lund tilbage på sporet i Emilie Zeuthen-sagen, og sammen med Asbjørn leder de nu efter livstegn. De følger i sporene på gerningsmanden, der tilsyneladende er taget til Jylland for at lede efter noget, men hvad? De tre gør et uhyggeligt fund, og de ender med at udsætte sig selv for stor fare. Samtidig står Lund og Borch i et dilemma. På politigården vokser presset på Brix, og ledelsen begynder at sætte spørgsmålstegn ved hans dømmekraft. Robert og Maja kan ikke komme overens med ideen om, at deres datter er død, men de gør begge, hvad de kan, for at håndtere den tunge sorg, der har sænket sig over dem. Forberedelserne til begravelsen går så småt i gang. På Christiansborg tøver statsminister Kamper med sin beslutning, da det går op for ham, at der er opstået usikkerhed angående Emilies skæbne, men Finansministeren er imidlertid svær at overbevise. Ussing viser sig at gemme på en hemmelighed, som giver Kamper en ny tro på, at det er muligt for ham at genvinde partiets tillid.

7: AFSNIT 7

Gerningsmanden har fanget Borch og Lund, som kæmper for livet. Det viser sig, at en drengs notesbog har en hovedbetydning i den gamle sag, og den bliver nu en vigtig del af efterforskningen. Borch og Lund har svært ved at komme over oplevelsen i Jylland, og det giver problemer i deres samarbejde. Hos Robert og Maja Zeuthen tændes der et håb om, at Emilie stadig er i live, på trods af Roberts oplevelse på broen. Zeeland sætter alle virksomhedens ressourcer ind på at finde Emilie, og det skaber masser af irritation hos politiet. Carl er begyndt at spørge efter Emilie, og han afslører en hemmelighed for forældrene. Notesbogen fører politiet mod Christiansborg, hvor de undersøger Ussing og hans gøren i Jylland to år tidligere. Efterhånden vakler taburetten under Kamper, men meldingen om, at Emilie måske alligevel er i live, styrker igen hans position i partiet, hvor han bakkes godt op af justitsministeren.

8: AFSNIT 8

Gerningsmanden har taget turen til Christiansborg for at undersøge oplysninger fra notesbogen. Borch og Lund gør alt for at stoppe ham, men han undslipper dem igen, mens han fortsætter sin jagt på ejeren af den sorte bil. Statsministeren og hans bil bliver del af jagten, og Stoffer har ikke fortalt sin bror om et par ting, der skete i Jylland for nogle år tilbage. Det ender med at bringe statsministeren og hans stab i fokus hos politiet, og Karen råder desuden over en hemmelighed, som kan vise sig at blive fatal for regeringen. Borch forløber sig over for statsministeren, da han forsøger at skabe klarhed over hele situationen, og han ender med at blive sat af sagen med øjeblikkelig virkning. Borchs og Lunds oplevelser i Jylland begynder at få seriøse konsekvenser. Lund fortsætter arbejdet på egen hånd, og hun finder frem til en central skikkelse hos Zeeland. Zeelands bestyrelse sætter Robert Zeuthen under stort pres, men han fortsætter med at intensivere jagten på sin datter. Maja vælger endelig side og tager en stor beslutning, men pludselig dukker der et vidne op...

9: AFSNIT 9

Gerningsmanden holder Lund tilbage, mens han samtidig uden hæmninger forsøger at få sit offer i tale. Der bliver omsider sat ansigt på gerningsmanden, men vil han nu lede politiet og familien Zeuthen frem til Emilie? Politiet befinder sig under stramt tidspres, og samtidig finder der en glædelig begivenhed sted i Lunds familie. Statsministeren gør en indsats for at rydde op i sin kreds af folk, så han kan finde et svar på, hvad der skete med hans søn. Kamper besøger Sally, der kendte hans søn, og hun kan fortælle om et par foruroligende ting, der fandt sted i Benjamins sidste dage. Justitsministeren beretter, at regeringen har klaret frisag i alle anklager angående den gamle sag, men Karen forvises fra staben, da der rejses tvivl om hendes loyalitet. Robert og Maja er stærkt påvirkede af mistanken mod en betroet medarbejder, der pludselig har flere indicer imod sig, men Zeelands bestyrelse sætter pres på for at bevise mandens uskyld. Robert og Maja får desuden et glimt af gerningsmanden, der holder deres datters skæbne i sine hænder, og det får Robert til at overveje at tage et drastisk skridt.

10: AFSNIT 10

Gerningsmanden vil vise Politiet, hvor Emilie befinder sig, og de er nu på vej til et ukendt sted i helikopter. Gerningsmanden vil ikke ud med, hvor Emilie befinder sig – han vil kun vise det. Rejseselskabet er under stort tidspres for at kunne nå frem til Emilie, og undervejs sker der flere uforudsete ting, der gør det endnu sværere at nå frem i tide. Borch og Lund lægger planer for tiden på den anden side af sagens opklaring. Robert følger efter politiet sammen med Niels Rheinhardt, da de ønsker at være til stede, når Emilie bliver fundet. Robert overreagerer imidlertid på grund af tidspres og nervøsitet, og han udsætter sig selv og de andre for fare. Fra København følger Maja sagens gang, og her gør hun et overraskende fund. Det er omsider valgdag, og statsministeren befinder sig i en situation, hvor han har alt at vinde, så længe Emilie Zeuthens skæbne forbliver uafklaret. Den verserende sag om hans søn tager fokus fra hans indsats, og han tager ud til et hemmeligt sted, hvor han finder noget afgørende. Han får vished om Benjamins skæbne, men alligevel er der noget, der ikke stemmer. Uklarhederne peger i sidste ende tilbage mod hans egne rækker.

Læs mere om Forbrydelsen
Ned til: Køb 49,-

Pris som konfigureret: 49 ,-

1: Afsnit 1

Et drab i Københavns Havn fanger vicepolitikommissær Sarah Lunds opmærksomhed netop som hun har planer om at søge nyt job efter 25 års tjeneste.

2: Afsnit 2

Efterforskeren Sarah Lund står overfor endnu en kompliceret sag, da datteren af en velhavende forretningsmand kidnappes. Sagen bliver politisk, og sporene leder til en anden sag, hvor højtstående embedsmænd muligvis har misbrugt deres magt til at dække over en forbrydelse.

3: Afsnit 3

Efter Vicestatsadvokatens dramatiske død står det klart, at Emilie Zeuthens kidnapper er en mand, som ikke skyer nogen midler for at inddrive sin gæld. Men hvilken gæld? Lund og Borch prøver at få samarbejdet til at glide, og Lund opsøger Mark, for at forsone sig med ham. Familien Zeuthen har svært ved at acceptere, at Emilie er væk, og presser politiet til at handle ved at stille alle midler til rådighed. Statsminister Kampers stab forsøger at holde ham fri af kidnapningsaffæren, men de får nogle ubehagelige informationer, som gør det svært at fokusere på valgkampen.

4: Afsnit 4

Endnu et mislykket udvekslingsforsøg stiller Borch og Lund i et dilemma - skal de adlyde Gerningsmanden, eller skal de handle på trods af hans direktiver - og dermed risikere at sætte Emilie Zeuthens liv yderligere i fare? Med Retsmedicinerens død, tyder flere ting nu på, at der er en sammenhæng mellem en gammel drabssag og Emilie Zeuthens skæbne. Robert Zeuthen er klar til at betale den ultimative pris for at få sin datter tilbage i live, og på trods af politiets advarsler, gennemtrumfer han sin vilje. Statsministerens politiske liv bliver kædet mere og mere sammen med en uopklaret politisag, og Justitsministeren og PET kan ikke skabe klarhed. Oppositionsleder Ussing benytter enhver lejlighed til at beskylde Kamper for medansvar for Emilie Zeuthens forsvinden.

5: Afsnit 5

Gerningsmanden bliver ved at tale om en gæld, som han vil have indfriet - og hvis Sarah Lund skal redde Emilies liv, så skal hun finde ud af, hvilken gæld, han taler om, og hvordan den skal betales. Gerningsmanden har denne gang bedt om Robert Zeuthen i bytte for Emilie - udvekslingen er i gang. Robert Zeuthen er nu på vej, sammen med Lund, for at ofre sit liv for sin datter, og Maja følger dramaet fra Politigården, hvor Brix prøver at få styr på situationen. Justitsministeren viser sig ikke at have rent mel i posen, og det samme gælder Anders Ussing. Deres mulige forbindelse til den gamle drabssag, giver Kamper grund til alvorlige overvejelser, og han træffer en dramatisk beslutning, til stor frustration for både Stoffer og Karen.

6: Afsnit 6

Borch har fået Lund tilbage på sporet i sagen om Emilie, og de leder nu sammen med Asbjørn efter livstegn. De følger i Gerningsmandens spor, der tydeligvis er taget til Jylland og leder efter noget, men hvad? De gør et uhyggeligt fund, og udsætter sig selv for livsfare. Samtidig får Lund og Borch et dilemma. Presset på Brix vokser på Politigården, og ledelsen stiller spørgsmål ved hans dømmekraft. Robert og Maja har svært ved at tro, at deres datter er død, men de forsøger begge at tackle den lammende sorg, der har ramt dem. Forberedelserne til begravelsen går i gang. Statsminister Kamper tøver med sin beslutning, da han forstår, at der er opstået tvivl om Emilies skæbne, men Finansministeren er ikke let at overbevise. Ussing viser sig at have en hemmelighed, som giver Kamper ny tro på, at han kan genvinde tillid i partiet.

7: Afsnit 7

Borch og Lund er fanget af Gerningsmanden, og kæmper for livet. Det viser sig, at en drengs notesbog har stor betydning for den gamle sag, og den er nu et vigtigt led i efterforskningen. Borch og Lund har svært ved at ryste oplevelsen i Jylland af sig, og det skaber problemer i samarbejdet. I Robert og Maja tændes håbet om, at Emilie stadig er i live, trods Roberts oplevelse på broen. Zeeland sætter alle virksomhedens ressourcer ind på at finde hende, til stor irritation hos politiet. Carl begynder at spørge efter Emilie, og afslører en hemmelighed for sine forældre. Notesbogen fører politiet mod Christiansborg, og de undersøger Ussing, og hans gøren og laden i Jylland for 2 år siden. Taburetten vakler under Kamper, men den glædelige melding om Emilies mulige skæbne, styrker hans position i partiet, bakket godt op af Justitsministeren.

8: Afsnit 8

Gerningsmanden er taget ind på Christiansborg for at undersøge oplysninger fra notesbogen - hvem den tilhører og hvem der kører i den? Borch og Lund forsøger at stoppe ham, men endnu en gang undslipper han, og fortsætter sin jagt på indehaveren af den sorte bil. Statsministeren og hans bil bliver involveret i jagten, og Stoffer har undladt at fortælle sin bror om nogle alvorlige hændelser i Jylland for et par år siden. Det bringer Statsministeren og hans nærmeste i politiets fokus. Karen har også en hemmelighed, som kan være fatal for regeringen. I et forsøg på at få klarhed over situationen, forløber Borch sig overfor Statsministeren, og bliver sat af sagen med øjeblikkelig virkning. Borchs og Lunds affære i Jylland begynder at have konsekvenser. Lund arbejder videre på egen hånd, og opsøger en central skikkelse hos Zeeland. Robert Zeuthen kommer under hårdt pres fra Zeelands bestyrelse, men han intensiverer jagten på hans datter. Maja vælger side, og tager en stor beslutning. Pludselig dukker et vidne op...

9: Afsnit 9

Lund bliver holdt tilbage af Gerningsmanden, mens han forsøger at få sit offer i tale, og han skyer ingen midler. Gerningsmanden får et ansigt - og vil han nu lede politiet og familien Zeuthen frem til Emilie? Politiet kommer under et stramt tidspres. Og så sker der en glædelig begivenhed i Lunds familie. Statsministeren forsøger at rydde op i sin kreds af folk for at finde frem til, hvad der skete med hans søn. Kamper opsøger Sally, der kendte hans søn, og hun kan berette om flere foruroligende hændelser i Benjamins sidste dage. Justitsministeren kan berette, at regeringen har klaret frisag i alle anklager ang. den gamle sag. Karen bliver forvist fra staben, fordi der er tvivl om hendes loyalitet. Robert og Maja er påvirket af mistanken mod en højt betroet medarbejder, der har flere mulige indicer imod sig, men Zeelands bestyrelse presser på for at bevise mandens uskyld. De får et glimt af Gerningsmanden - ham der holder deres datters skæbne i sine hænder, og Robert overvejer et drastisk skridt.

10: Afsnit 10

Gerningsmanden vil føre Politiet til Emilie, og de er nu på vej i helikopter mod et ukendt sted. Gerningsmanden vil ikke sige, hvor Emilie er - han vil kun vise det. Der er stort tidspres på rejseselskabet, for at kunne nå frem til Emilie. Undervejs sker der mange uforudsete ting, der vanskeliggør at nå frem i tide. Borch og Lund lægger planer for tiden, efter denne sag er opklaret. Robert følger efter politiet sammen med Niels Rheinhardt - de vil være til stede, når Emilie bliver fundet. Tidspres og nervøsitet får Robert til at overreagere, og udsætte sig selv og de andre for farer. Maja følger sagens gang fra København, og gør et opsigtsvækkende fund. Det er valgdag, og Statsministeren har alt at vinde, så længe Emilies skæbne er uafklaret. Sagen om hans søn tager fokus fra hans indsats, og han begiver sig ud til et hemmeligt sted, hvor han finder en afgørende ting. Han får vished om hans skæbne - og alligevel er der noget, der ikke stemmer. Uklarhederne peger tilbage i hans egne rækker. Alle afventer nu...

Bedømmelser
Brugernes vurdering:

Venligst log ind eller opret en BLOCKBUSTER profil for at skrive bedømmelser. Log ind eller registrer