Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Indie film 398 titler

Sorter efter:

Indie film 398 titler

Sorter efter:

Indie film - kært barn har mange navne

Indie-film (eller independent film, som de også kaldes) er i dansk kontekst en betegnelse for film, der er produceret uden filmstøtte. I Danmark er filmstøtten statsfinansieret og administreret af Det Danske Filminstitut, men der findes også europæiske, regionale og private støtteordninger. I amerikansk kontekst bruges betegnelsen om alle film, der ikke er produceret og finansieret af de største filmselskaber (Walt Disney Studios, Warner Bros. Entertainment m.fl.) i Hollywood.

Indie film adskiller sig ikke nødvendigvis indholdsmæssigt eller genremæssigt fra andre typer af film. Men fordi indie-film ofte produceres på et lavt budget, behøver de ikke nødvendigvis at blive storsælgende publikumssuccesser, og det giver plads til mere eksperimenterende filmtyper. Mange indie film er derfor i høj grad skabt på baggrund af filmskabernes kunstneriske visioner og/eller politiske motiver frem for af økonomiske eller andre udefrakommende incitamenter.

Indie-film kan også være publikumssuccesser

Du har måske hørt om den Oscar-nominerede film ”American History X” (1998) eller science fiction-komedien ”Evigt solskin i et pletfrit sind” (2004) med Jim Carrey i hovedrollen, der begge er eksempler på meget succesfulde indie film. Med et budget på 20 millioner dollars stykket, er der måske ikke umiddelbart meget ”indie” over dem, men det er der faktisk i en amerikansk kontekst, hvor storfilm nemt kan koste 200 millioner dollars eller mere at producere.

Den vel nok bedst kendte danske indie-film – ”Dogville” (2003) skrevet og instrueret af Lars von Trier – havde til sammenligning et budget på 10 millioner dollars. Men film kan også skabes for langt færre penge, for takket være den teknologiske udvikling og de faldende elektronikpriser, kræver det ikke længere et stort filmstudie og en masse dyrt filmudstyr at skabe en film.

Oplev de spirende nye filmtalenter

Der er en god grund til, at indie film ofte er meget anmelderroste film, for det er film, der er skabt på baggrund af en dybfølt kunstnerisk vision – uden et krav om, at de skal falde i massernes smag for derved at udløse et stort økonomisk potentiale. Skaberne af filmene er i mange tilfælde nye spirende filmtalenter, der ikke er en del af det etablerede filmmiljø i Hollywood.

For at få del i den succes, mange indie-film har oplevet gennem de seneste år, er de store amerikanske spillere dog begyndt at melde sig på banen. Således har mange store Hollywood-filmselskaber etableret en række uafhængige datterselskaber, der er sat i verden for at producere mindre kommercielle og mere nicheprægede film, der appellerer til dette publikum.

Se de nyeste indie film på Blockbuster.dk

På Blockbuster.dk kan du leje eller købe hundredevis af anmelderroste indie-film (independent film) af både danske og udenlandske filmskabere. Vores sortiment rummer både nye og gamle filmtitler, såvel som de mere nicheprægede og meget eksperimentelle kunstfilm (art-film). Vi har naturligvis også et bredt udvalg af mere kommercielle filmgenrer i sortimentet. Du kan se filmene online, hvor som helst og når som helst det passer dig. Det kræver blot, at du har adgang til internettet. Og du betaler kun for de film, du ser, for vi opkræver intet dyrt abonnement. Det synes vi er mest fair.