Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

En-to-tre-nu!

1 timer 51 minutter
6.1
Fra: Køb 19,-

* Skal udfyldes

Fra: Køb 19,-
Trailer:
"En-To-Tre-Nu!" vinder Blockbuster Publikumsprisen - Robert Prisen 2017
Handling:
Jeppe er på vej til at få lovende basketball-karriere i USA, mens Cecilie er en kunstnerisk sjæl, der elsker at synge og tegne. Deres kærlighed er dog på lånt tid, da Cecilie lider af en alvorlig sygdom, som snart ikke kan ignoreres. Døden ånder Jeppe og Cecilie i nakken, men deres bånd er stærkt, og de kaster sig ud i en afgørende sommer, hvor livet for alvor skal leves i nuet. En-to-tre-nu! er en filmatisering af Jesper Wung-Sungs bestseller af samme navn fra 2001.
Trailer:
"En-To-Tre-Nu!" vinder Blockbuster Publikumsprisen - Robert Prisen 2017

En-To-Tre-Nu! byder op til et rørende dansk drama

Jeppe går i gymnasiet, og ved siden af skolen er han en ekstremt talentfuld basketballspiller – faktisk så talentfuld, at han er godt på vej til at få sin største drøm opfyldt om at starte en karriere som professionel i en amerikansk klub. Da han pludselig forelsker sig i den skønne Cecilie, virker alting til at gå den rigtige vej for Jeppe. Cecilie er nemlig ikke bare smuk, sjov og sød, – hun elsker at både synge og tegne, og hun er endda også vild med at se tossede actionfilm. Men mens Jeppe er tæt på at være helt oppe i skyerne over den stort set perfekte pige, viser det sig, at Cecilie gemmer på en tragisk hemmelighed: Hun er alvorligt ramt af kræft. Sammen er de to unge nu nødt til at kæmpe mod deres egne store forventninger, idéen om ægte kærlighed og det melankolske mørke der opstår, når livets uretfærdigheder for alvor banker på. En-To-Tre-Nu! er instrueret af Barbara Rothenborg, der blev kendt landet over for at spille titelrollen i tv-serien om Nana fra 1988. Siden er hun hoppet ind i rollen som instruktør, og hun har bl.a. sat sit præg på dansk ungdomsunderholdning med tv-serien Sjit Happens, der har kørt på TV2 Zulu siden 2012. Denne store erfaring inden for ung kærlighed – og alt der hører med – kan bestemt mærkes fra instruktøren i dramaet En-To-Tre-Nu!

Vidste du at?

Trivia

Nikolaj Groth, der spiller Jeppe, fik sit gennembrud i tv-serien Rita. Cecilie spilles af Clara Rosager, der derimod har fået sin debut som skuespiller med denne rolle. De to unge skuespilleres præstationer i En-To-Tre-Nu! er imponerende, og det kommer specielt til udtryk, når de deler skærmen flere gange undervejs. Deres fantastiske kemi har også været et af de helt store samtalepunkter i anmeldelserne af filmen, hvor de begge får stor ros med på vejen. Instruktør Barbara Rothenborg har også udtalt i et interview, at der var mange unge gennem casting til rollerne som Jeppe og Cecilie, men da Clara og Nikolaj hilste på hinanden under castingen, så slog det gnister med det samme. Derfor var hun slet ikke i tvivl om, at hun endelig havde fundet sine to hovedrolleindehavere. En-To-Tre-Nu! er baseret på bogen af samme navn, der udkom i 2001 og er skrevet af Jesper Wung-Sung. Den er med årene gået hen og blevet en dansk bestseller.

Goofs

Der er endnu ikke registreret goofs for denne film.

Citater

Jeppe: "Hvad er du så god til?” Cecilie: "At leve." Jeppe: "Cecilie!" Cecilie: "Ja? Var der noget? Fordi ellers så har jeg time." Jeppe: "Vi ses måske." Cecilie: "Måske." Jeppe: "Og forresten hedder jeg Jeppe."

En-To-Tre-Nu! er filmen for dem, der har været forelskede

Filmen fanger virkelig følelsen af at være nyforelsket. Den fanger følelsen så godt, at den ikke blot henvender sig til unge, men i stedet til alle, der er eller har været forelskede. Med En-To-Tre-Nu! bliver du taget med på en rejse gennem nyforelskelsen og alle de op- og nedture, der hører med undervejs.

Læs mere om En-to-tre-nu!
  • Udgivelsesår: 2016
  • Spilletid: 1 timer 51 minutter
  • Censur:
    Fra: Køb 19,-
    Bedømmelser
    Brugernes vurdering:
    IMDB: 6.1

    Brugernes anmeldelser

    16/09/2017 : Anonym bruger
    En-to-tre-NU
    Super god film

    Venligst log ind eller opret en BLOCKBUSTER profil for at skrive bedømmelser. Log ind eller registrer