Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Broen

Sæson 4
8 afsnit
Ned til: Køb 299,-

Pris som konfigureret: 299 ,-

Pris som konfigureret: 299 ,-

Handling:
En kvinde myrdes brutalt ved broovergangen Peberholm mellem Danmark og Sverige. Det viser sig, at ofret er Margrethe Thormod, som er direktør for Udlændingestyrelsen i København. Motivet gemmer sig muligvis i en skandale i forbindelse med en udvisningssag, som Margrethe var involveret i op til mordet. Henrik Sabroe begynder sammen med sin danske kollega, Jonas Mandrup, at udrede det makabre mord. Han savner sin kollega og nære ven Saga Norén, som sidder i kvindefængsel i Ystad, dømt for mordet på sin mor. I sidste sæson af ’Broen’ udfordres både Saga og Henrik på et personligt plan. Deres specielle relation sættes på en hård prøve, og endnu en gang vil hændelser fra fortiden dukke op - og når serien ender, er intet længere det samme for de to.
Ned til: Køb 299,-

Pris som konfigureret: 299 ,-

1: Afsnit 1

En kvinde findes brutalt myrdet på Peberholmen. Ofret er Margrethe Thormod, direktør for Udlændingestyrelsen i København. Et muligt motiv kan være skandalen omkring en spektakulær udvisningssag, som for nylig ramte Margrethe personligt. Henrik Sabroe begynder efterforskningen af det makabre mord med sin nye kollega Jonas Mandrup. Henrik besøger ofte Saga Norén, der har det svært i fængslet, hvor hun sidder anklaget for mordet på sin mor. Henrik bér Saga hjælpe med sagen og med at finde hans forsvundne døtre.

2: Afsnit 2

Henrik efterforsker mordet på Margrethe Thormod med sin nye kollega, Jonas. Et spor i sagen peger på den venstreradikale gruppe Red October, et andet på den forsvundne flygtning Taariq, som er gået under jorden efter afslaget på asyl. Margrethes mand Niels er i sorg og kritiserer politiet for ikke at gøre nok for at finde morderen. Saga bliver frikendt for mordet på sin mor og vil arbejde. Et nyt mord i Sverige kan kobles til Red October og dermed til mordet på Margrethe Thormod. Henriks tanker plages af døtrenes forsvinden og Saga får en oplysning om Henriks kone Alice, som hun bliver nødt til at gå videre med.

3: Afsnit 3

Den svenske journalist og ekspert i venstreradikale grupper, Richard, er forsvundet, men dukker pludseligt op igen og sender live fra nettet. Han dementerer Red Octobers indblanding i mordene. Saga og Henrik afhører ham, men hans forklaringer stemmer ikke rigtigt. De afhører også stadig Taariq, som også skjuler noget. De hjemløse danske piger nægter at opgive deres navne til politiet. Ved pigernes gemmested finder Saga og Henrik et nyt spor. Henrik beslutter sig for at hjælpe de 2 piger, som minder om hans forsvundne døtre. En beslutning Saga er dybt uenig i og som udfordrer deres forhold.

4: Afsnit 4

Taariq er fortsat på fri fod. Han har genkendt bilen, som Margrethe Thormod blev kidnappet i og opsøger ejeren for at få penge. Morgan Sonning, påstår overfor politiet, at hans bil var på værksted i Sverige den dag, Margrethe blev kidnappet, og at han selv var i Hamborg med sin kone. Spørgsmålet er, om han og konen taler sandt. Et nyt mord på hospitalet i Malmø har tydelige koblinger til de to tidligere mord, og Saga er sikker på, at der bliver flere ofre. Pigerne løber væk fra Henriks hus, og i sin søgen efter pigerne møder han en gammel kending, pusheren Thomas. Saga fortsætter i terapi, men er usikker på, om det virkelig hjælper.

5: Afsnit 5

Flere nye mistænkte knyttes til sagen. Taxachaufføren, som var den, der sidst så Margrethe Thormod i live, kan også kobles til et andet offer. Samtidig vokser mistanken mod Sonning parret. Fru Sonning sad nemlig i samme styrelse som Margrethe, hvor de kæmpede om ordførerposten. Morgan og hans kone er hinandens alibi for alle tre mord, og Morgans bror, som havde morderens bil til reparation, har ikke helt styr på sit nøgleskab. Lillian presses af politiledelsen til en snarlig anholdelse. Saga er kommet til kort i sagen om Henriks forsvundne døtre og Henrik overvejer et tilbud fra Saga, som vil ændre deres forhold fundamentalt.

6: Afsnit 6

Henrik kan se, at alle ofre kan føres tilbage til Tommy. Så alle, der har motiv til at hævne Tommys død, skal forhøres og er under mistanke. Henrik opdager også et uventet kendt ansigt på tavlen med fotos af de mistænkte. Noget dybt alvorligt er kommet imellem Henrik og Saga. Saga forsøger at forklare, at alt er gjort, fordi hun faktisk er dybt forelsket i Henrik. Men Henrik kan ikke tilgive og vil ikke se hende. Lillian vil vide, om de stadig kan arbejde sammen. Saga sniger sig ind i Henriks hus for at hente sagsmappen omhandlende hans døtre. Kun ved at løse den sag, kan hun få Henrik i tale.

7: Afsnit 7

Med Tommy som centrum i sagen, fortsætter opklaringen. Tommys mor, som sidder fængslet, nægter at samarbejde. Niels Thormod dukker igen op i sagen. Det viser sig, at Niels har hyret en privatdetektiv og nu er den privatdetektiv meldt savnet. Lillian er hårdt presset fra sine overordnede, men oplever, at der må være et læk indenfor politiet. Og hun får en ubehagelig overraskelse. Saga bliver kaldt hjem til Sverige, hvor en ung mand vil erkende at have slået sin far ihjel. Saga indser, at hans fortælling har tråde tilbage til sagen om Henriks døtre.

8: Afsnit 8

De hjemløse piger, som har haft samtaler med psykologen Niels Thormod, opdager ved en tilfældighed, hvem morderen er. De prøver at komme i kontakt med Henrik, samtidig med at morderen jagter dem. Pigerne må flygte for livet. Samtidig får Saga et match på morderens fingeraftryk og ved nu, hvem hun jagter. Da alt synes at falde på plads og sagen løst, tager det hele endnu en uventet drejning.

Bedømmelser
Brugernes vurdering:

Venligst log ind eller opret en BLOCKBUSTER profil for at skrive bedømmelser. Log ind eller registrer