Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Broen

Sæson 3
10 afsnit
Ned til: Køb 99,-

Pris som konfigureret: 99 ,-

Pris som konfigureret: 99 ,-

Handling:
13 måneder senere... En kendt dansk kønsdebattør, indehaver af den første kønsneutrale børnehave i København, findes myrdet på en byggeplads i Malmø. Dette er det første af en række spektakulære mord i en sag, der involverer Saga personligt, og tvinger hende til at arbejde med en ny dansk partner. Sideløbende med den makabre sag, konfronteres Saga med sin mørke fortid, da hendes mor dukker op. En genkomst, der får enorme konsekvenser.

Det bliver personligt i Broen sæson 3, hvor vi kommer rigtig tæt på Saga Norén og hendes fortid. Det samme gælder hendes nye danske makker, Henrik Sabroe, der også plages af fortidens spøgelser, alt imens en morder er på spil.

Uhyggelige drab i Broen sæson 3

Det starter stille med et enkelt drab på en kvinde, hvis lig findes på en byggeplads i Sverige i Broen sæson 3, men det viser sig hurtigt, at en lidt for effektiv morder er på spil både i Danmark og i Sverige. Igen skal politiet med Saga Norén i spidsen for svenskerne og Henrik Sabroe for danskerne opklare hvem, der står bag de meget grusomme mord. Parret sporer sig hurtigt ind på en hovedmistænkt, men om det er den rigtige morder eller ej, det kræver en del arbejde fra deres side. Der er lagt op til en menneskejagt af de helt store. I denne sæson er der ikke kun fokus på de uhyggelige drab, men også på de to hovedpersoner. Selvom der er en landegrænse mellem dem, så tumler de begge med voldsomme traumer fra deres fortid, der kommer op til overfladen i løbet af seriens afsnit. Desuden glider samarbejdet mellem de to hovedpersoner ikke på samme måde, og det viser, at et samarbejde skal kunne eksistere mellem professionelle, uanset hvordan man ellers måtte have det med hinanden. Det er derfor ikke kun handlingen og kampen for at opklare de bestialske drab, der bærer sæson 3, men hele historien, hvor især de to prøvede hovedpersoner kæmper mod mere end en drabsmand, nemlig også med dem selv, og alle de undertrykte tanker og følelser, som et menneske kan rumme.

Vidste du at?

Trivia

Noget så svensk som snus kan ses gennem hele serien og ikke kun i denne sæson. Det er den lille dåse, som Saga Norén med jævne mellemrum finder frem, der indeholder dette. Desuden er hendes bil ikke mindre end en Porsche 911S fra 1977.

Hvert eneste afsnit varer 60 minutter, så der er rigeligt med underholdning i en hel sæson af Broen. En serie, der officielt har to navne, hvor den hedder Broen i Danmark og Bron i Sverige, da serien er et samarbejde mellem både dansk og svensk tv.

»Jeg har ikke andet at give mig til. Har du?« »Nej«. Replikker mellem to politifolk, der viser, at der er tale om to personer, der lever for det, de laver. De kan ikke vælge andet erhverv, de må og skal hjælpe andre, mens de kæmper med egne dæmoner.

Spænding til det sidste i Broen sæson 3

Spændingen er fortsat på sit højeste i den tredje sæson, hvor det indre er i oprør og kamp hos begge hovedpersoner, der samtidig skal fokusere på arbejdet foran dem. En galning er løs, så køb Broen sæson 3 eller lej Broen sæson 3 hos Blockbuster, så du kan finde ud af, om de opklarer sagen og i så fald hvordan. Samtidig kan du følge med i, hvordan to mennesker med store sår og ar på sjælen gør hvad de kan for at lande på benene.

Læs mere om Broen
  • Udgivelsesår: 2015
  • Censur:
    Ned til: Køb 99,-

    Pris som konfigureret: 99 ,-

    1: Afsnit 1

    13 måneder er gået. Saga Norén savner sin kollega og ven, Martin, som aftjener en 10-årig fængselsstraf. Saga er ikke i tvivl om at det var rigtigt at anmelde Martin, men hun kan umuligt omgås en morder. Da en kendt kønsdebattør og ejer af Københavns første kønsneutrale børnehave findes myrdet på en byggeplads i Malmø, må Saga samarbejde med en ny dansk kollega, som har svært ved Sagas væremåde. Morderen har været utroligt præcis med de æstetiske detaljer og ønskede, at liget skulle findes. Spørgsmålet er bare: hvorfor?

    2: Afsnit 2

    Saga får en ny dansk kollega, Henrik Sabroe. Sammen fortsætter de opklaringen af mordet på Helle Anker. Da der sker endnu et spektakulært mord med samme æstetiske præcision, rettes mistanken mod den danske radikale blogger Lise Friis Andersen. Hun har åbent udtrykt afsky overfor begge mordofre men afviser enhver sammenhæng. Samtidig fortsætter jagten på Helle Ankers søn Morten, som gemmer sig og ikke har noget alibi. Saga får et chok, da hun får at vide, at hendes chef Hans er blevet kidnappet. Saga slipper sagen og sætter alt ind på at finde Hans.

    3: Afsnit 3

    Politiet modtager et krav om løsesum fra Hans' kidnapper. Det lykkes dem at lokalisere ham, men da de stormer huset finder de kidnapperen skudt og Hans er væk. Hvem vil Hans til livs? Samtidig findes Morten skudt og Saga og Henrik finder detaljer, som tyder på en sammenhæng mellem alle mordene. Og alle ofre kan kobles til bloggeren Lise Friis Andersen... Kan hun hjælpe politiet og lokke gerningsmanden i en fælde? Saga er urolig og frustreret. Hans er bortført og hendes mor trænger sig på både fysisk og psykisk. Og Sagas nye chef er ikke lige så forstående som Hans var.

    4: Afsnit 4

    Hans findes, men er i koma. Saga er tæt på at begå en fatal fejltagelse, men det lykkes hende og Henrik at få fat i den mistænkte, som tages med til forhør. Sagas nye chef holder øje med hende og sætter hende under pres. Et fjerde spektakulært mord opdages og Saga og Henrik indser, at den person, de forhører, er en copycat morder. De er tilbage, hvor de begyndte. Findes der en anden kobling mellem ofrene? Henrik og Saga nærmer sig hinanden følelsesmæssigt og Henrik indvier Saga i en cold case. En forsvindingssag om en kvinde og hendes to små piger...

    5: Afsnit 5

    Lillian opdager et brændemærke i Hans' mund. De andre ofre er også brændemærket. Gerningsmanden mærker ofrene som straf for noget. Men for hvad? Saga ser, at Linn mødes med hendes mor. Linn er også kritisk overfor Sagas arbejde og det får Saga til at tvivle på sig selv. Måske er hun ikke så god som Hans sagde? Henrik bakker Saga op og de arbejder godt som team. Linn begynder at undersøge Sagas fortid.

    6: Afsnit 6

    Saga og Henrik får øje på en kobling mellem ofrene og nogle kunstværk på et museum. Alle værkerne ejes af Freddie Holst, en kendt dansk forretningsmand. Er der en kobling mellem Freddie og ofrene? Samtidig sker et femte mord - som også kan kobles til et kunstværk. Opklaringen bliver mere kompliceret og samtidig kræver Linn mere af Saga. Privat presses Saga af nyheden om hendes mors selvmord og fordi Hans bare bliver dårligere og nu er lagt i respirator. Henrik fortæller Saga om den store hemmelighed i sit liv.

    7: Afsnit 7

    Et ældre par findes myrdet i deres hjem udenfor Ystad. Også her findes en kobling til et af Freddie Holsts kunstværker og begge har også et brændemærke i munden. Alt peger på, at Freddie er det næste offer. Men han nægter at tage imod politibeskyttelse. Endelig kommer politiet på sporet af den mistænkte morder og jagten går i gang på begge sider af broen. Saga og Henrik får langt om længe listen over plejebørnene fra Ystadparret udleveret og et bestemt navn springer i øjnene... Saga får besked om, at Hans er hjernedød og presses yderligere af nyheden om at hendes mor er blevet myrdet. Hun afhøres af én fra politiets afdeling for interne undersøgelser.

    8: Afsnit 8

    Saga og Henrik er nu sikre på gerningsmandens identitet, men da de skal anholde ham, er han som forduftet. De overraskes af det næste offer som drejer sagen i en helt ny retning. Morderen har tilsyneladende en raffineret plan og venter kun på at gennemføre sin store finale. Saga afhøres igen af Afdelingen for Interne Undersøgelser og alt peger på Saga som den skyldige. Efter en dramatisk skudepisode i politihuset giver Linn ordre til at Saga tager nogle fridage. Hun er tydeligvis overanstrengt. Hvordan skal Saga bevise sin uskyld og samtidig arbejde ved politiet - når arbejdet er det eneste der rigtig betyder noget for hende?

    9: Afsnit 9

    Saga har måttet trække sig fra efterforskningen og er afløst af sin tidligere kollega Rasmus Larsson. Freddie Holst leder desperat efter Jeanette, som er gravid med hans barn. Da han finder hende er hun bundet til et leje, barnet er født og bortført. Freddie tilkalder politiet og Henrik forlanger at Saga igen bliver hans makker. Sammen jagter de morderen og endelig forstår de koblingen imellem ofrene og ved nu, hvem morderen er. Undersøgelserne omkring Sagas mors død afsluttes og da Saga læser sit eget vidneudsagn, går det op for hende, at hun måske vil blive dømt for sin egen mors død.

    10: Afsnit 10

    Jagten på gerningsmanden og Freddies nyfødte barn går ind i en kritisk og afgørende fase. Freddie får en sms fra kidnapperen med et foto af barnet og et mødested. Det lykkes Freddie at slippe udenom politiet og han møder gerningsmanden med barnet som aftalt. Men da Saga og Henrik når frem, er de sporløst forsvundet. Saga og Henrik finder de afgørende ledetråde, som får dem på rette spor. Spørgsmålet er bare, om de kan nå frem i tide...

    Bedømmelser
    Brugernes vurdering:

    Venligst log ind eller opret en BLOCKBUSTER profil for at skrive bedømmelser. Log ind eller registrer