Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Bedraget

Sæson 1
10 afsnit
Ned til: Køb 99,-

Pris som konfigureret: 99 ,-

Pris som konfigureret: 99 ,-

Handling:
'Bedrag' er en dramaserie med krimielementer, der tager os med ud i de økonomiske forbrydel­sers verden. I bankerne, på børsen, i bestyrelseslokalerne. Det er historien om spekulanter, plattenslagere, erhvervsfyrster og de forbrydelser, de begår i jagten på rigdom. Det er historien om ambitioner, der korrumperer. Og om organiserede kriminelles hvidvaskning af de ulovligt tjente penge. Det er historien om vores verden, som finanskrisen var tæt på at vælte for snart 7 år siden. Og som stadig vaklende og usikkert holder vejret og venter på, at den næste boble brister, og den økonomiske tsunami igen vælter ind over os. Og så er det selvfølgelig historien om vi mennesker, vi rige, vi fattige, vi grådige, vi svindlere, vi røvere, der gør alt, hvad vi kan for at skabe os de liv, vi drømmer om.
  • Udgivelsesår: 2016
  • Censur:
    Ned til: Køb 99,-

    Pris som konfigureret: 99 ,-

    1: Afsnit 1

    Efterforskeren Mads bliver kaldt ud til en strandvasker nær en vindmøllepark. Umiddelbart ligner sagen en banal arbejdsulykke, men sagen trækker tråde langt ind i Energreen - én af Danmarks største og mest succesfulde energivirksomheder. Energreens direktør er den karismatiske Sander, og i kulissen knokler den unge jurist Claudia for at avancere i firmaet. Den tidligere biltyv, mekanikeren Nicky, arbejder på sin svigerfars værksted. Han har lagt kriminaliteten bag sig for kærestens skyld - men hans nye kollega Bimse frister Nicky med udsigten til hurtige penge.

    2: Afsnit 2

    Claudia starter sit nye job som chefjurist på Energreen med en sag om potentiel indsider trading, der kan blive kritisk for firmaet. Mads og Alf forsøger at finde en sammenhæng mellem ulykken i vindmølleparken og Alfs fornemmelse af, at Energreen er lidt for dygtige. Privat kæmper Mads for at holde sammen på familien og hverdagen i hjemmet, hvor hans hustru Kristina er ved at komme sig over et af sine svære sclerose-attakker. Bimse og Nickys biltyverier får et overraskende udfald.

    3: Afsnit 3

    Mads og Alf følger sporene efter de forsvundne tradere fra Energreen. Claudia afhøres i sagen, men kaldes hurtigt derefter til Abu Dhabi - af Sander selv. Sammen med Energreens ledelse er han gæst ved en stor energikongres for at tiltrække tunge investorer, og omgivet af ørkenstatens glitrende luksus får Claudia et nyt afslørende kig ind i Sanders fascinerende verden... og hans arbejdsmetoder. Nicky og Bimse er bange for at blive opdaget og graver pengene fra BMW'en ned. Men de mange kontanter frister - hvad kan der ske ved, at de bruger bare en smule af pengene?

    4: Afsnit 4

    Mads og Alf krydsforhører Energreens finansdirektør Ulrik - og fanger ham i en løgn. Men mens Mads og Alf trænger dybere ned i Energreens hemmeligheder, sker der alvorlige ting på Mads' hjemmefront... for Kristina har løjet for sin mand. Hos Energreen arbejder ledelsen intensivt på at strømline virksomheden forud for børsnoteringen. Claudia sendes til underleverandøren Thullander Industri for at skære ned, men ender i en svær situation. Bimse har problemer med nogle ubehagelige folk, han skylder penge, og Nicky lover at hjælpe ham med at ordne dem.

    5: Afsnit 5

    Mia opsøges af en whistleblower og intensiverer sin jagt på sandheden om Energreen. Sander og Hr. Christensen er nervøse for, at Mias opdagelser kan skade børsnoteringen og planlægger at stoppe hende - og Claudia må hjælpe til. Mads og Alf følger et af Mias spor til Energreens forskningscenter i Polen. Rejsen passer Mads fint, for situationen derhjemme med Kristina er ved at brænde helt sammen. Jan vil hjælpe Nicky og Bimse med serberne og introducerer dem for Erik, deres nye revisor.

    6: Afsnit 6

    Mia ligger hårdt kvæstet på hospitalet, men hendes artikel om Energreen bliver alligevel publiceret og presser ledelsen hos Energreen - netop som de er på vej på en vigtig europæisk rundtur for at finde investorer forud for deres børsnotering. Og artiklen er ikke Sanders eneste problem... for Nicky opsøger ham og afpresser ham med indholdet fra den stjålne iPad. Claudia nages af tvivl om, hvorvidt Sander er indblandet i Mias ulykke - mens Mads og Alf leder desperat efter den whistleblower, der var Mias kilde.

    7: Afsnit 7

    Jens Kristian indvier Mads og Alf i Energreens ulovlige konstruktioner, men der er ikke beviser nok til, at de kan forhindre Energreens triumf - den længe ventede børsnotering. Claudia stikker af fra Sanders store festdag. Hun er rystet - kan ikke slippe, at hendes lille søn Bertram har udpeget Sanders gråskæggede 'ven', som manden der kørte Mia ned. Eriks skudsår skal tilses af en læge, men Nicky og Bimse tør ikke køre ham på hospitalet. Mads vil gerne købe en lejlighed for at flytte fra Kristina.

    8: Afsnit 8

    Nanna bliver presset ovenfra af justitsministeren til at afslutte sagen mod Energreen - og hun presser Mads og Alf, der ihærdigt forsøger at bevise Sanders skyld. Men Jens Kristians informationer inkriminerer Claudia mere end Sander. Jens Kristian forsøger desperat at beskytte hende, mens han og Claudia rydder op i Energreens regnskaber. Claudia opsøger Sander for at få ham til at tage konsekvensen af de store underskud, men Sander vil ikke vige fra sin plan. Bimse er plaget af dårlig samvittighed efter Andreas' død, og det bringer ham og Nicky på kollisionskurs.

    9: Afsnit 9

    Alf begraver Mia og tynges af skyld, men Mads får ham ud af selvmedlidenheden, da han gør en vild opdagelse. Energreen har ikke bare store huller i regnskaberne - deres pengekasse er helt tom. Det kan de udnytte. Claudia er nået frem til samme konklusion om Energreen, men Sander insisterer på at fortsætte det farlige spil - og sætter hende til at stikke en kæp i hjulet på Bagmandspolitiets planer. Sanders håndlanger opdager, hvor Nicky og Bimse har deres mange penge fra og insisterer på at få dem tilbage. Og Svenskeren er ikke en mand, man siger nej til.

    10: Afsnit 10

    Energreens konkurs har ramt medierne som et chok, og midt i stormens øje har Mads og Alf travlt med at gennemrode virksomhedens kontorer og ledelsens hjem efter beviser. De afhører Sander og Claudia, men Ulrik går i panik og stikker af, før de kan komme til at snakke med ham. Claudia står ved en skillevej i sit liv - hvad vil det betyde, hvis hun ryger i fængsel? For hende... og for Bertram? Nicky og Bimse skjuler sig for Svenskeren sammen med Jan, Lina og Milas. Kristina ligger på hospitalet, og Mads insisterer på at hjælpe hende som i 'gamle dage'.

    Bedømmelser
    Brugernes vurdering:
    Du anmelder: Bedraget
     1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner
    Vurdering
    • Vurdér filmen

      1

      2

      3

      4

      5