Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Arvingerne

Sæson 3
9 afsnit
Ned til: Køb 149,-

Pris som konfigureret: 149 ,-

Pris som konfigureret: 149 ,-

Handling:
De fire arvinger har sluttet fred med fortiden og med hinanden. Emil er efter Thomas' død trådt ind i forældrerollen til Melody på Grønnegaard, hvor han også bor med niecen Hannah og hendes kunstnergruppe. Signe bor mest hos kæresten Aksel og driver sit økologiske landbrug. Det går forrygende, så hun er i fuld gang med at videreudvikle forretningsidéer. Gro har skabt et udstillingsrum for ung, progressiv kunst i Kunsthallen, hvor hun sammen med Hannah vil udfordre den etablerede kunstverden. Frederik bor i USA og efter længere tid med succesfuld karriere og overskud, er han klar til at slutte fred med Solveig. Men hans familie har udviklet sig, og er han egentlig klar til det, der møder ham, når han kommer hjem?
Ned til: Køb 149,-

Pris som konfigureret: 149 ,-

1: Afsnit 1

De fire arvinger har sluttet fred med fortiden og med hinanden. Emil er efter Thomas' død trådt ind i forældrerollen til Melody på Grønnegaard, hvor han også bor med niecen Hannah og hendes kunstnergruppe. Signe bor mest hos kæresten Aksel og driver sit økologiske landbrug. Det går forrygende, så hun er i fuld gang med at videreudvikle forretningsidéer. Gro har skabt et udstillingsrum for ung, progressiv kunst i Kunsthallen, hvor hun sammen med Hannah vil udfordre den etablerede kunstverden. Frederik bor i USA og efter længere tid med succesfuld karriere og overskud, er han klar til at slutte fred med Solveig. Men hans familie har udviklet sig, og er han egentlig klar til det, der møder ham, når han kommer hjem?

2: Afsnit 2

På Grønnegaard gør Emil en ihærdig indsats for at blive klar til Melodys fødselsdag alt imens Hannahs forsvinden, bringer ham ud i et dilemma, hvor han må genoverveje sin fortrolighed. Frederik mærker for alvor konsekvensen af sit fravær. Hans besøg giver ikke meget tid til at bevise sit værd og genvinde tilliden hos familien. Signe har endnu meget at lære i landbrugsfaget, men med den kantede, biodynamiske landmand Karin, finder hun støtte til at få sine idéer ført ud livet. Gro kæmper de unges sag overfor Kunsthallens bestyrelse, der truer med at afbryde samarbejdet efter ferniseringen. Men de unge har andre måder at arbejde på, og har Gro overhovedet de rette forudsætninger for at kunne forsvare dem?

3: Afsnit 3

Der er ikke megen fred hos de fire arvinger til at bearbejde sorgen. Gro synes ikke hun kan løfte jobbet som kurator for de unge og aner ikke sine levende råd, da de søger hendes hjælp mod presset fra mineselskabet Argus. Frederik søger svar i Hannahs efterladte ting. I sin sorg bebrejder han de unge og forlanger de flytter ud af Grønnegaard. Signe må være stærk i kampen mod Jensen, alt imens hændelserne i familien kræver et større fokus. Emil forsøger at skabe fred midt i al uroen, men det er ikke nemt, når han samtidig kæmper med sin samvittighed overfor Frederik. Skal han fastholde løgnen?

4: Afsnit 4

På Grønnegaard synes Signes kamp mod Jensen ikke til at tage nogen ende, men med Karin i ryggen, fortsætter hun ufortrødent sine planer og når en vigtig milepæl i udviklingen af hendes landbrug. Gro tager en stor beslutning for sin karriere, som Kim bestemt ikke billiger, og snart må hun sande, at det får konsekvenser, der rækker ud over hende selv. Emil gør alt, hvad han kan for at holde de stabile rammer for Melody blandt alle andres agendaer, og giver også Frederik en hjælpende hånd til hans virksomhed. Frederik er fast besluttet på at gå ind i retssagen for de unge, men da sagen ser ud til at være tabt, får han hjælp fra uventet kant. Men er der grænser for de midler, han vil tage i brug for at vinde?

5: Afsnit 5

Gro er søgt væk fra Grønnegaard med Robert og Melody for at bearbejde sorgen og øge sit fokus på den lille familie. Enetiden giver stof til eftertanke og Robert tager bladet fra munden om Gros fremtid. Frederik og Pitus arbejde bærer frugt, men de bevæger sig på kanten af loven og vælge deres skridt nøje for ikke at blive opdaget. Emil har det svært med Melodys fravær og koncentrerer sig i stedet om Frederiks ve og vel. Men den øgede opmærksomhed gavner ikke just Frederiks foretagende og snart kommer flere sandheder på bordet, end hvad godt er. Signes landbrug tager fart, men jo tættere bånd, hun knytter med Karin, desto mere konfronteres hun med deres forskellige leveveje. Signes vilje til at hjælpe sin familie er generøs, men gavner hjælpen også hendes landbrug?

6: Afsnit 6

Emil og Gro er uenige om de rette omgivelser for Melodys opvækst. Gro har brug for mere tid med Melody og Robert. Hun opfordrer Emil til at tænke mere på sig selv, og sender Emil alene tilbage med Grønnegaard. Signe forsones med Karin, men hun får snart nye bekymringer, da Aksel får et tilbud, der påvirker deres fælles planer for fremtiden. Med Pitus manglende samarbejde må Frederik sætte sagen om Argus i bero. Men i savnet af Hannah giver han sig i kast med at hjælpe Pitu og de unge med deres næste aktion. Emil forsoner sig med Frederik. Med skyldfølelse bakker han op om Frederiks samarbejde med de unge. Men snart overraskes de begge af de unges planer, og er Emil klar til at ofre sig for sin bror?

7: Afsnit 7

På Grønnegaard er Frederik stærkt optaget af at forsvare familien mod alle anklager efter de unges aktionen, og hjælper de unge og Malik, da han anklages for vold. Emil føler sig stadig stærkt skyldig efter overfaldet, så Frederik aftaler med ham, at han skal ude og rejse for at komme lidt væk. Men savnet til Melody, gør det ikke nemt for Emil at tage af sted. I sorgen er Gro blevet inspireret til et personligt projekt, og hun vender derfor hjem for at føre det ud i livet. Hun er fast besluttet på at varetage Melodys dagligdag, men forpligtelsen til et barns tarv udfordrer hendes planer. Efter vandaktionen konfronteres Signe fatalt med sine visioner for en ny fremtid. Lokalsamfundet er i oprør, men er Signe forberedt på den massive modgang, der nu banker på hendes dør?

8: Afsnit 8

Konfrontationen med Karin og de lokale tærer på Signe. Hun holder modet oppe og prøver at slutte fred, men da hun får truslerne helt ind på livet, er der grænser for, hvad hun kan klare. Frederik har vendt al sin opmærksomhed mod Villads, og han må holde skarpt fokus, for ikke at miste sin søn. Emil er tilbage på Grønnegaard og må endnu engang ofre sine bekymringer til fordel for familiens ve og vel, og tage ansvaret for at dyrke sammenholdet på gården og samle familien for at hjælpe Signe. Samtidig prøver Emil at genopbygge en dagligdag for Melody selvom Gro har en anden opfattelse af den rette opdragelse, og de må tage en alvorlig beslutning for at enes. Gro har også travlt med sit værk, som hjælper hende med at bearbejde sorgen. Men har hun overvejet, hvordan det vil påvirke andre?

9: Afsnit 9

Der er travlt på Grønnegaard efter lækket af kommunens planer med vandværket. Frederiks hjælp er eftertragtet blandt de lokale, og Pitu har brug for ham, men familien kræver hans fulde fokus. Gro arbejder med sit værk, men værket omhandler ikke kun hende selv, det involverer hele familien, hvilket viser sig at være sårbart for både Frederik og Solveig. Emil nyder aktiviteten på gården. Han vil gerne se sin familie trives, og der nok at gøre for at fastholde ro og orden for Melody samtidig med at han er nødsaget til at gyde olie på vandene. Signes fremtid tager en helt uventet drejning. Hun må gøre sig store overvejelser, da Karin afslutter samarbejdet og Aksel er i Holland, og Signe ender med at tage en beslutning, der berører alle i familien Grønnegaard.

Bedømmelser
Brugernes vurdering:

Venligst log ind eller opret en BLOCKBUSTER profil for at skrive bedømmelser. Log ind eller registrer