Browseren du anvender understøtter desværre ikke afspilning af film. Vi anbefaler, at du henter Google Chrome eller Microsoft Edge.
Stop navigation  

Aquarius

Sæson 2
13 afsnit
Ned til: Køb 149,-

Pris som konfigureret: 149 ,-

Pris som konfigureret: 149 ,-

Handling:
David Duchovny spiller igen Sam Hodiak, den erfarne detektiv fra mordafdelingen, hvis undersøgelser falder sammen med den virkelige kultleder Charles Mansons gøren og laden. Det er nu år 1968, ét år før en hel generations mest berygtede mord. Midt i en kulturel og social revolution, dykker Hodiak dybere ned i et væv af mord og korruption. Hans provokatoriske stil har gjort ham til centrum for en undersøgelse af Interne Affærer, mens en ny vigtig ven oplever Manson og hans stadigt voksende familie på kanten til en psykedelisk og glamurøs fremtid. Men mens fremtiden er ved at folde sig ud foran dem, er alle, - velvidende eller helt uvidende, - med til at spille deres rolle i den større tragiske historie.
Ned til: Køb 149,-

Pris som konfigureret: 149 ,-

1: Helter Skelter

Sæsonpremiere. Sam og Brian leder efter Charmain, der er blevet kidnappet af Roy. Ken forsøger at komme ud af en presset situation, mens Charlie har besøg i kollektivet. En af politiets specialenheder ser nærmere på Sams karriereforløb.

2: Happiness is a Warm Gun

Charlie og pigerne i kollektivet udtænker en plan for, hvordan de skal håndtere Ralph Church. Samtidig tilslutter en ny person sig The Spiral. Sam og Brian efterforsker mordet på Guapo, og Charmain forsøger at få udbytte, inden han mødes med Roy.

3: Why Don't We Do It in the Road

Charlie og hans bande rykker ind i Dennis Wilsons hus. En anden gæst på stedet, Tex Watson, tiltrækker sig straks opmærksomhed. Sam modtager endnu et foto af en ung pige, som er i fare. Brian bliver forfremmet på jobbet.

4: Revolution 1

Sam efterforsker et mord, der fandt sted i et kvarter med mange sorte indbyggere. Det er årsdagen for mordet på Martin Luther King, og risikoen for uroligheder er stor. Charlies radikale holdninger chokerer Dennis Wilson.

5: Everybody's Got Something to Hide Except Me and My Monkey

Emmas interesse for Dennis Wilson vokser, hvilket gør Charlie jaloux. Brian påtager sig sin første mordsag, men Cutler modarbejder ham. Charmain får en ny hemmelig opgave, mens Sam bliver grillet af politiets afdeling for intern kontrol.

6: Revolution 9

Tina Greenwood bliver fundet død, hvilket giver Sam og Brian anledning til at indkalde en tidligere mistænkt til afhøring. Karn indsamler følsomme oplysninger, der kan bruges mod Bobby Kennedy, samtidig med at Grace begynder at interessere sig for politik.

7: Piggies

Sam følger et nyt spor i efterforskningen af fotomordene, men støder på forhindringer. Ken og Haldeman diskuterer fredsforhandlingerne i Vietnam, og Grace lægger planer for Emmas fremtid.

8: While My Guitar Gently Weeps

Charlie leder efter den forsvundne Emma og havner hos Sam. Brian får hjælp af Kristin til at slippe stofferne. To ældre kvinder på politistationen vækker mistanke, mens Ken går helt nye veje i sit diplomatiske arbejde.

9: Sexy Sadie

Charlie opdager, at der er blevet foretaget ændringer i hans sang og forsøger at få kontakt til Dennis Wilson. Brian tyer til alternative metoder for at slippe ud af sit stofmisbrug, mens Sam gør alt for at få Emma ud af en institution.

10: Blackbird

Emma, der leder efter Charlie, bliver forsonet med Ken. Sam dykker ned i mordet på Bunchy med konsekvenser for Charmain og hendes karriere til følge. Brian møder en gammel ven på afvænningsklinikken. Ralph Church og Charlie hænger ud sammen.

11: Can You Take Me Back?

Sam kommer igen i de interne efterforskeres søgelys på politistationen efter de gennemførte ændringer. Charlie og hans bande har svært at falde til på Spahn Ranch. Ken forsøger at finde sin plads i kollektivet.

12: Mother Nature's Son

En nyligt pensioneret Sam hjælper Walt med at komme ud af fængslet, men Walt er svært at omstille sig til et liv i frihed. Charlie sender Bobby, Mary, og Sadie over til Gary Hinman for at inkassere penge.

13: I Will

Sæsonfinale. Sam formår at finde frem til seriemorderen, men savner opbakning fra de andre betjente. Tex, Sadie, Emma og Patty bliver bedt om at indfinde sig på adressen 10050 Cielo Drive. Samtidig begynder Charlies sindssyge vision at gå op for Ken.

Bedømmelser
Brugernes vurdering:

Venligst log ind eller opret en BLOCKBUSTER profil for at skrive bedømmelser. Log ind eller registrer